VITSVIT AF ATHENA FARROKHZAD

Der er for mange fortielser i digtsamlingen ’Vitsvit’ til at fange melodien. Det svenske svar på Yahya Hassans digtsamling er en smuk og elegant udgivelse og har en historie om lang politisk debat bag sig. Men trods høje forventninger mangler bogen den ærlighed og modenhed, der kræves for at vække andre følelser hos læseren end medfølelse til digteren og hendes uforløste konflikter.

Af Tatjana Kristensen Foto: Gyldendal, Khashayar Naderehvandi

’Vitsvit’ og ’Yahya Hassan’

Der er ikke så mange i vores Twitter-tider der gider læse digte. Det gør jeg heller ikke. Men denne bog ville jeg læse, for den var promoveret som ”svensk indvandrelitteraturs svar på Danmarks ”Yahya Hassan”.

Bogen ”Vitsvit” red i Danmark på bølgen af en heftig litteraturdebat, som nu er kendt under navnet ”hvidhedsdebatten”. Debatten handlede om kunsternes frihed og ansvar og blandt andet om, hvem må og hvem må ikke anmelde bøgerne skrevet af etniske minoriteter. Det var forfatteren Athena Farrokhzad som kickstartede debatten i Januar 2014 med sin kontroversielle anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling i svenske Aftonbladet. Blandt andet skrev hun i sin anmeldelse, at hun er bange for, at hans bog ’puster til den ild, som vil tilintetgøre os’, og at hun har erfaringer, som hun ikke vil dele med en ’overvejende hvid offentlighed’. Athena er 30 år, født i Teheran og opvokset i Sverige.

Ikke selvbiografisk

’Vitsvit’ er udgivet med et spejlagtigt omslag, hvor der er sparet på alt undtagen forfatterindens navn og titel. Omslaget suppleres med minimalistisk design af siderne, med sorte overstregninger som i et censureret dokument, hvorpå teksten er trykt i hvidt.

Hvis man vælger at læse den uden først at kigge i anmeldelserne, møder man en familie i eksil (og der står ikke fra eller til hvilket land), som har været i krig og ikke ser sig i stand til at vende tilbage mentalt til et almindeligt liv i et nyt land. Digtene består af lange replikker med uforventede vendinger som er lagt i munden på familiemedlemmerne af datteren/digteren: mor, far, bror og bedsteforældre, mens digteren selv mest forbliver tavs.

Hvis man er nysgerrig og vil kigge i anmeldelserne, får man at vide, at disse elegante replikker tit refererer til de mest berømte eksempler af verdens- og europæisk litteratur, og at bogen slet ikke er selvbiografisk.

Længslen efter at være indfødt

’Vitsvit’ handler om et kompliceret forhold til ’hvidhed’, om længslen efter at blive hvid, når du er født med mørk hud. Sådan en længsel kan fortolkes universalt: længsel efter at være indfødt, når du er tilflytter, længsel efter at være mand, når du er en kvinde. Noget der er uopnåeligt, og noget man skammer sig over, men længes efter alligevel. Man skammer sig, fordi magtforholdet også er involveret: man længes efter at tilhøre en mere magtfuld gruppe, mens man bevarer sig selv i en anden.

Stemningerne i bogen er meget alvorlig og sorgfuldt. Familiemedlemmer dømmer hinanden for forræderi og barbari, og tit snakker de om, hvor og hvordan de skal begraves.

’Min mor sagde: Tal det sprog som betaler dit brød.
Tal det sprog som er prisen værd for at forråde mig.’
’Min bror sagde: En gang vil jeg dø i et land
Hvor mennesker kan udtale mit navn’
(citat fra bogen)

Forfatteren holder for meget tilbage

Hvis digte er tegnet til at spille sjælens musik, så er der for mange fortielser i ’Vitsvit’ til at fange melodien. Jeg kan godt genkende den stemning af dødelig alvor, som bogen er præget af, og det giver næsten genklang i kroppen, for jeg voksede selv op i et samfund, hvor marxistisk ideologi herskede. Jeg kender denne verden, som er delt i sort og hvid, og hvor der er plads kun til venner eller fjender, og der er slet ikke plads til tolerance. Det er en verden, hvor ideologi eller religion sættes højere end et enkelt menneskes liv. Den verden er bekendt for mange, der er opvokset i ikke-demokratiske samfund, og jeg er en af dem.

’Min morbror sagde: Krigen er aldrig holdt op
Du er bare holdt op med at være krigens offer’
(citat fra bogen)

Men alligevel efterlades jeg med noget, der ligner uforløste følelser efter læsning af bogen. Jeg længes efter noget mere konkret, og jeg vil i hvert fald gerne vide, hvem der er fjenderne i den uendelige krig? Findes der nogen løsning?

’Alt hvad du skriver vil blive brugt imod dig’

Athenas digte udløste følelsen af noget uforløst i mig, hvilke førte mig til at skrive denne anmeldelse. Og jeg tænker, at jeg gerne ville gå med dig, Athena, som det danske band Nephew synger i sangen ”Gå med dig”.

Jeg ville gerne gå med en, som kunne tillade sig at være modig nok til at skrive uden at se sig over skulderen. Uden tanke på, hvem der vil anmelde den bog eller hvordan og hvem og til hvilke formål kan nogen misbruge den. Efter jeg har siddet godt fast i kassen med skiltet INVANDRER på de sidste ti år, kunne jeg godt tænke mig at læse en god bog om det. Og jeg savner den bog. Oh, hvor jeg savner den bog. Jeg ønsker, at der findes nogen, som er modige nok til at gå i bund med det og beskrive eller udtrykke eller vise eller antyde kompleksiteten af de følelser og hændelser, det indebærer at være indvandrer i Danmark.

’Vitsvit’ giver kryptisk og kamufleret beskrivelse af denne følelsesmæssige kompleksitet, men efterlader læseren sulten efter noget mere konkret.

Bogen få 4 af 5 EM-stjerner.

Bogen kan købes her på saxo.com for 176 DK

1Pingbacks & Trackbacks on VITSVIT AF ATHENA FARROKHZAD

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *