Usman er frivillig: ”Jeg vil hjælpe andre på et højere plan”

usama

Dét at hjælpe andre har for 22-årige Usman Shehzada høj prioritet. Ved siden af pædagogstudiet har han altid taget sig tid til at give en hjælpende hånd. Før i tiden var det nok at hjælpe en ældre person over vejen eller at bære en pose. Men i dag hjælper den unge Usman på et højere plan ved blandt andet at koordinere forskellige projekter til fordel for krigs- og katastroferamte.

Af Souha Al-Mersal Foto: Alexander Holte Zehntner

Første gang Usman hørte om planfadderskab via Børnefonden faldt han for ideen om, at støtte et forældreløst barn til at starte skolegang og til at få et værdigt liv. Herigennem kunne han hjælpe et barn på en mere personlig måde – og udover at donere et fast beløb – kunne han også støtte fadderbarnet og følge udviklingen via kontakt og besøg. Siden har Usman fået smag for den frivillige indsats på et helt andet plan, hvor han får hænderne mere ned i nødhjælpen og kan stable indsatsen på egen hånd.

”Jeg har altid været optaget af at hjælpe andre mennesker, som jeg stødte ind i på gaden, som ikke kunne bære deres pose eller gå over vejen selv. På et tidspunkt hørte jeg om Børnefonden og meldte mig ind, fordi jeg ville hjælpe forældreløse børn. Jeg var kun omkring 16-17 år dengang.”

Siden da har Usman været aktiv som frivillig i flere foreninger, hvor han kan hjælpe andre; både som planfadder, indsamler og kontaktperson for en mindreårig dreng. Han studerer i dag på pædagogstudiet i København og har længe været optaget af at hjælpe fattige og katastroferamte mennesker.

usama3
En af de ting, som Usman har engageret sig i var en organisation, som han hørte om via en ven. Arbejdet gav ham smag for at engagere sig endnu mere i den humanitære hjælp til de forældreløse børn. Usman ønskede større ansvar og at han kunne stå på egne ben bag projekterne.

”Min ven var med i Hopes Foundation, som står for ’Help Our People Eliminate Suffering’, som arbejder for at hjælpe folk i nød. En håndfuld drenge stod bag. Jeg fandt det meget catchy og tiltalende, at man kunne hjælpe på et højere plan end blot ved at donere et fast beløb. Så man ikke bare sidder der og giver pengene til dem, som leverer varen.

Arbejdet med Hopes Foundation for forældreløse børn føltes meningsfuldt for Usman, som også fik mulighed for at opfordre andre til det samme og større ansvar over nødhjælpen. Nogle episoder har sat sig særligt godt i hukommelsen.

”På et tidspunkt koordinerede vi et call-center, hvor vi sad en hel aften og spurgte folk, om de ville blive planfadder. Vi ringede til venner og familie i vores telefonbog og fortalte dem, hvor vigtigt det var, at de donerede 100 kr. om måneden. Vi deltog desuden i forskellige arrangementer og events, hvor vi præsenterede vores planfadder-projekt.”

Siden Hopes Foundation blev han i stedet aktiv i både VIOMIS (Viden om Islam) og Take My Hand, som begge arbejder med humanitære formål.

usama2

Frivilligt arbejde – en sikker prioritet!

I dag er der mange andre ting, som fylder hverdagen i unge Usmans liv. Han er amatørrapper og lige nu i færd med at afslutte et praktikforløb på pædagog-uddannelsen. Men en sikker prioritet over alle gøremålene er stadig det frivillige arbejde.

”Jeg føler, at vi har fået en form for rigdom i den her verden, som ikke er blevet splittet lige, og det er måske en test for os alle sammen. Nogen har fået mere end andre. Dem, der har lidt mere bør give til dem, som har mindre. Jeg føler, jeg har pligt til at hjælpe andre, både som menneske og som muslim.”

Ifølge Usman er det ethvert menneskes pligt i kraft af den medmenneskelighed, man rummer, og som han tror giver ’hasanat’, som er en form for belønning i islam.

Hvis man bruger et øjeblik på at kigge ud i verden, vil man opdage, at der er folk, som virkelig har brug for hjælp. Så hellere blive en del af dem, der hjælper i stedet for at være en del af dem, som tænker, at de skal nok få hjælp.”

Når Usman er færdiguddannet ønsker han ved siden af det frivillige arbejde at arbejde med unge, så de ikke ender i narko og kriminalitet. Hvad enten det bliver via et arbejde som pædagog eller frivillig i en humanitær organisation, vil han altid arbejde for at række hånden ud.

”Jeg behøver ikke arbejde 37 timer og være så optaget, at jeg ikke har tid til at hjælpe andre. Jeg kan sagtens skære lidt ned. Vi har ikke brug for alle de penge, vi stræber efter at tjene. Man kan ikke bare læne sig tilbage og tænke: ’Nåh okay, nu er verden reddet. Der vil altid være problemer’. Der er altid nogen som sulter, har brug for vand eller mangler et tag over hovedet.”

For Usman er det vigtigt at have hjertet på rette sted og være bevidst om, hvordan man prioriterer sine gøremål, således at man altid finder plads til at hjælpe andre.

”Vi er meget privilegerede her i Danmark og har fået tildelt mere rigdom end andre mennesker her på jorden. Det er ikke nok at give dem medlidenhed. Man skal også gøre noget aktivt for at hjælpe til.”

Comments are closed.