UDDANNELSEN BESTEMMER FAR

Forestillingen om, at vi lever i et frit og demokratisk land, hvor vi foretager vores egne valg i livet er næsten urørlig. I Danmark elsker vi vores frihed og ret til selv at træffe egne valg. Det er en integreret del af vores kollektive bevidsthed, og en ret som vi hver især værner om.

Af Awa Konate  Fotograf: Veronica Cruz del Valle

Men selvom dette er en realitet, så er sandheden desværre en anden for en lille del af den danske befolkning. Især unge piger med indvandrerbaggrund udgør denne gruppe, hvis fremtid og uddannelse i høj grad er planlagt af deres forældre og / eller familiære bagland.

Forældrenes forventninger til døtrene er ikke at de bliver makeup-artist eller kosmetolog, men derimod akademiker.

Ethniqa Magazine har talt med en pige, hvis forældre helt klart bestemmer hendes valg af uddannelse. Den 20-årige Rana, der har iranske rødder er en del af de 21 % * af efterkommere af indvandrere, der udsættes for social kontrol.

Hvad er social kontrol ?

Ifølge ‘Etnisk Konsulentteam’, der er et etnisk råd som samarbejder med alle danske kommuner om vejledning af etniske danskere, er socialt kontrol ”en iværksættelse af sanktioner over for en social afvigelse. Social kontrol er således et udtryk for de sociale processer, der udspiller sig, når en given handling eller adfærd uformelt eller formelt imødegås af sanktioner med det formål, at stabilisere eller genoprette den sociale orden.”

Etnisk Konsulentteam definerer social orden som når unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøget på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, som familien har udstukket. Dette overskrider FNs børnekonvention og de basale rettigheder børn og unge har i Danmark.

Kultur og ære

– Anspændthed og stress over ikke helt at vide hvad universitetet skulle byde på af valg var pressende og min fars anbefaling, men tydelige tvang, om at engelsk var studiet gjorde det ikke bedre, således starter Rana sin historie.

Ranas forældre opgav alt og flygtede fra Iran midt i 70’erne under den iranske revolution, og endte i Danmark. Hendes far var den eneste akademiker af en søskende flok på syv. Det har betydet at disciplinen i forhold til uddannelse har været streng, forventningerne tårnhøje og valg af uddannelse meget begrænset.

Da Ethniqa spørger hende, hvad der egentlig ligger til grund for den sociale kontrol, som primært hendes far udøver, har hun ikke svært ved at uddybe.

– Det hele bunder i statuskulturen og æren. For min far handler det her om stolthed. I Iran har akademikere meget stor betydning og nyder stor respekt fra befolkningen. Klarer børnene sig godt uddannelsesmæssigt, så falder det tilbage på faderen. Den udbredte holdning i befolkningen er, at hvis man bor i et vestligt land, så har man som regel også det bedste, og man bliver det bedste uddannelsesmæssigt. Så at være akademiker giver en meget høj status, og man bliver jo dømt af bekendte og ukendte. Uddannelser, der ikke er akademiske ses ned på, fortæller Rana og fortsætter.

– Jeg har altid haft en drøm om, at blive kosmetolog, men det er noget, der ses ned på i mit hjemland. I Iran er der langt mere status i og ære for min far, at sige at jeg er akademiker og læser engelsk på universitet, end at sige at jeg er kosmetologstuderende. Akademi er respekt, og dette citat er rodfæstet i den iranske bevidsthed, fortæller Rana.

Men hvorfor finder Rana sig i den sociale kontrol, som hun er underlagt?

– Det er en blanding af forventninger og frygt tror jeg. Det er en frygt om, at hvis jeg ikke kontrolleres, så gør jeg det modsatte; nemlig at jeg ikke uddanner mig. For min far handler det om, at akademi er et must. Det hele falder tilbage på min fars egen baggrund. Han er den eneste akademiker. Det handler om, at jeg skal leve op til hans forventninger. En angst om, at jeg ikke bliver akademiker, derfor vil han presse mig, så jeg er sikker på at det hele går efter hans ”plan”. Vi er i en generation, hvor uddannelse er et must, så derfor er det også et must, at jeg bliver akademiker, siger den 20-årige Rana.

Mistede lysten

Om den sociale kontrol har sat sine spor på Rana, er hun ikke i tvivl om. Lysten til hendes uddannelse på Københavns Universitet er forsvundet, og betydningen af at blive akademiker har mistet sin værdi i hendes øjne.

– At være akademiker er blevet negativt og værdiløst for mig. Jeg har indset, at uddannelse ikke er noget for mig – forskellighed er forskellighed. Vi er ikke alle født til at være akademikere,  fortæller Rana meget bestemt.

– Jeg studerer engelsk, ikke fordi jeg brænder for det, men fordi konsekvenserne er for store, hvis jeg går i mod min fars forventninger. I sidste ende, så er uddannelse jo vigtigt. Men jeg føler, at alt for ofte taber vi mange indvandrere i uddannelsessystemet, simpelthen fordi at forventningerne er at man skal blive advokat, læge eller ingeniør og ikke det deres talent nødvendigvis er. Men jeg ved ikke om det er mine forældres pres eller det faktum, at jeg læser engelsk, som jeg overhovedet ikke brænder for, det er grund til at jeg har mistet min lyst til uddannelse. Men en ting er sikkert, jeg har ikke lyst.

Tør ikke sige fra

Rana står overraskende fast ved, at selvom hun ikke helt forstår det, så har hun en vis form for forståelse. For presset er for hendes eget bedste, mener hun.

– Den sociale kontrol er ikke bare for at kontrollere, men egentligt guide mig til det bedste. Men det bunder i, at min far gerne vil have ros fra folk, siger hun.

– Det er enten uddannelse eller familie. Vil jeg ikke gøre oprør eller sige fra, så er det om, at pakke min taske, og ikke se min familie mere. Det er konsekvenserne jeg frygter mere end noget andet. Jeg ved, at man kan gå sin egen vej, og tage sine egne valg, for jeg har set andre gøre det, men jeg ved også at konsekvenserne er store såvel som prisen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige fra eller gøre noget anderledes. Men det tør jeg ikke.

Navnet Rana er opdigtet, da kilden ønsker at være anonym. Kildens identitet er redaktionen bekendt.

* (Tallet kommer fra ALS researchs integrationsundersøgelse fra 2011)

Har du brug for hjælp?

Vi samarbejder også med LOKK (Landsorganisation af Kvindecentre), der sidder klar hele døgnet. De kan træffes på 70277666 via Etnisk Ung anonym rådgivning.

 

Comments are closed.