Tre sunde (og søde) opskrifter

 sunde og søde opskrifter

Så er vi over en måned inde i det nye år. Holder nytårsforsætterne om at leve sundere?
I starten af året laver vi mange aftaler med os selv; nu skal jeg være mere sund, træne mere, spise mindre sukker eller slet ikke noget sukker osv. Men mange af os holder ikke de aftaler, vi laver med dem selv og falder derfor fra efter et par uger eller et stykke tid.

Af Zeynab Hassoon

Har du allerede droppet dit nytårsfortsæt?

Grunden til det er, at mange ikke har tænkt dybere over, hvorfor de vil træne mere eller spise sundt. Så bliver det som en straf for en ikke at spise sukker. Derfor føler man at tiden går langsomt og ugen bliver meget længere, da man fx fokuserer på, at nu er der gået en hel dag, hvor jeg ikke har spist sukker, og når man er opmærksom på dagene, så går de også meget langsommere.

Gør det sødt at spise sundt

Vi vil derfor gerne hjælpe jer med at holde jeres nytårsfortsæt nogle måneder endnu, og gøre det til en positiv oplevelse at spise mindre sukker ved at give jer tre opskrifter, som er sunde, men søde og slukker jeres sukkertørst. Dét ikke at spise sukker og være sund behøver jo ikke betyde, at man så skal spise kedeligt mad eller kun spise grøntsager.

Honning & vanilje latte

Første opskrift både varmer og beroliger i de kolde vinteraftener.

Ingredienser:

1,5 dl skummetmælk
0,5 tsk. honning
0,25 tsk. vaniljesukker
Et drys stødt kanel

latte 1

Sådan gør du:

  1. Hæld mælk, honning, og vaniljesukker i en gryde.
  2. Sæt gryden over varmen og pisk indtil mælken begynder at koge lidt.
  3. Tag gryden af varmen og hæld mælken i en kop.
  4. Drys derefter lidt kanel på toppen.

Grød Deluxe

Hvad er det vigtigste måltid på dagen? Morgenmad. Derfor er det vigtigt at starte dagen med et lækkert og fiberrigt måltid, som kan holde dig mæt hele dagen og dermed mindske lysten til usunde ting og søde sager. Denne grød forkæler din mave og smager ultra-godt, og så er den også super nem at lave.

grød 9

Ingredienser:

1,5 dl. havregryn
3 dl. vand
0,5 dl. mælk
0,5 tsk. vaniljesukker
1 tsk. honning
0,25 tsk. salt

Topping:

1,5 tsk. kokosmel
8 stk. groft hakkede mandler
2 tsk. sultan rosiner

Sådan gør du:

  1. Hæld vand og havregryn i en gryde
  2. Sæt gryden over varmen og rør rundt.
  3. Når grøden begynder at simre og vandet er absorberet tilsættes mælk, vaniljesukker, honning og salt underomrøring.
  4. Lad grøden simre underomrøring i ca. 1,5 min.
  5. Tag gryden af varmen og hæld havregrøden i en skål.
  6. Drys havregrøden med kokosmel, hakkede mandler og rosiner.

Krydrede chili popcorn

Den sidste opskrift er til at hygge med, når man ser film eller skal i biografen og leder efter et sundt alternativ til de usunde ting, man kan få i biografen eller til at spise under en film. Disse popcorn indeholder hverken for meget salt eller fedt, og man kan derfor nyde sine popcorn med god samvittighed. Derudover er de også meget nemme at lave.

popcorn 7

Ingredienser:

100 g majskerner
1,5 spsk. raspolie
1 tsk. kværnede peberkerner
0,75 tsk. koriander
0,5 tsk. chili krydderi
Havsalt efter egen smag

Sådan gør du:

  1. Varm ovnen ved 200 grader.
  2. Hæld 1,5 spsk. olie i en gryden og varm olien lidt.
  3. Derefter hældes majskornene i gryden.
  4. Sæt lå på gryden og ryst den lidt.
  5. Lad majskernerne poppe.
  6. Beklæd en bradepande med bagepapir.
  7. Bland krydderierne godt sammen og drys bradepanden med krydderier.
  8. Når popkornene er færdige hældes de oven på krydderierne og det hele blandes godt sammen og smages til med salt.
  9. Stil bradepanden i midten af ovnen i 5 min. indtil krydderismagen fremhæves og popkorne bliver sprøde.
  10. Tag popkorne ud af ovnen og nyd dem lune.popcorn 6

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *