Thushideh = Pebermø

Pebermø

”Hej, mit navn er Ellie Jokar og jeg er IKKE gift!”

Folk kigger undrende på hinanden, enkelte er lamslåede, der hviskes i krogene og folk er blege i hovedet. Jeg hører hviskerier: “Er hun muslim?”, ”hvorfor er hun ikke gift?”, ”hvad er der galt med hende?”, “er hun okay?”, “hun har nok et problem”. “hun er 36 år og hun er stadigvæk ikke gift?”, “der MÅ være noget galt med hende!”. Til sidst bliver de enige og proklamerer: “Hun er tushide!” – persisk for pebermø.

Af Ellie Jokar, medredaktør for Ethniqa // Foto: Samy Khabthani

I Danmark er det ikke unormalt at være 36 år og ugift, men i den iranske kultur jeg stammer fra er det en helt anden snak. Lige så længe jeg kan huske, har jeg hørt disse efterhånden famøse sætninger: ”Inshallah til dit bryllup…” , ”En dag bliver du gift inshallah”, ”Inshallah spiser vi kage til dit bryllup” osv.

Da jeg gik i 1. klasse var de fleste piger udklædt som prinsesser til fastelavn, jeg derimod var en hvid brud. Mine bedsteforældre havde været på besøg fra Iran, og havde købt en brudekjole til mig. En lille hvid brudekjole til en 6-årig, syntes de var den bedste gave en lille pige kunne få. Det syntes jeg bestemt også selv dengang, og havde som 6-årig allerede drømme om at blive gift.

Alt var planlagt

Det hele lå ligetil. Jeg skulle giftes med en persisk mand, have mit første barn som 25-årig, og sidst men ikke mindst bo i en kæmpe villa på Strandvejen i København.

Hvis vi spoler tiden frem til i dag, så føles det en smule tragisk at planen ikke blev som planlagt. Her næsten 30 år senere sidder jeg nemlig med min lille dræberhund Biggie Smalls i min lejlighed i indre København og skriver en artikel om hvorfor jeg ikke er gift. Der er ingen mand, ingen villa eller Volvo. Hvad skete der? Jeg ville jo SÅ gerne giftes, da jeg var yngre.

Engang var jeg faktisk tæt på at blive gift, men alligevel så langt fra. Jeg har prøvet at være forlovet en enkelt gang med en tyrkisk mand. Det gik ikke helt som forventet. Jeg troede etniske danskere havde fordomme. Men hold nu op, hvor skulle jeg lægge øre til meget lort om iranere og iranske piger. Ikke nok med, at jeg er iraner, så er jeg også shia-muslim, hvilket lige pludselig blev et problem i forholdet.

F*ck prinsen på den hvide hest

Livet former sig ikke altid, som man forventer det. Altså, hvis det havde været op til min familie, så havde jeg nok været gift og fået børn for 15 år siden, men virkeligheden er en helt anden.

Ind til ved 24-års alderen troede jeg på prinsen på den hvide hest, men en dag vågnede jeg og tænkte: “F*ck prinsen!”. Jeg kan umuligt være den eneste kvinde, der tænker sådan. Som de fleste tror jeg på kærlighed og ægteskab, men tænk lige over det, er ægteskab ikke bare en kæmpe pengesluger?

Med andre ord en forretning, der gavner alle andre end det lykkelige brudepar. I enkelte tilfælde startes ægteskabet endda med et stort minus på kontoen. Det er da ikke i orden.

I gennem hele mit liv har jeg haft få bekendtskaber. Ikke fordi jeg ikke vil dele livet med et andet menneske, men fordi jeg elsker og prioriterer min frihed. Jeg elsker at kunne tage min mobiltelefon, bestille en rejse og bare rejse væk, når jeg lyster. Jeg elsker friheden i, at kunne gå rundt alene i min lejlighed, høre høj musik og danse rundt i min pyjamas kl. 5 om morgenen. Jeg elsker ikke at skulle tænke på hvordan mit hår skal sættes.

Jeg synes ægteskab er en smuk ting, men måske er det ikke noget for mig. Jeg har det på samme måde med børn. Jeg elsker børn, men helst andres børn. Måske er der plads til ægteskab og børn engang i fremtiden, men ikke lige nu. Lige nu og her er det ikke noget for mig.

pebermø

Jo ældre jeg blev, jo mere desperat blev min mor

Jeg har introduceret to mennesker for min familie. Min mor er altid så sød og rar, men min bror kan være slem. Han mener ikke, at der er nogen, der er gode nok til hans lillesøster. Han finder altid fejl ved dem og kaldte den ene for ‘lampen’ og den anden for ‘tøsen’. Jeg ved, at han gør det af ren kærlighed, og tit har han faktisk haft ret i hans forudsigelser.

Da jeg var teenager ville min mor gerne have, at jeg blev gift med en persisk mand. En dansker kunne slet ikke komme på tale dengang. Da jeg blev lidt ældre skiftede hun imidlertid mening, og havde det åbenbart helt fint med, hvis jeg fandt en mand, der ikke var iraner.

Jeg tror det skyldes flere ting. Jo ældre jeg blev, jo mere desperat blev min mor for at få mig giftet væk. Da jeg så ramte 30’erne skete der noget med min mor, der nu pludselig syntes at jeg IKKE skulle giftes. Når vi snakkede om ægteskab, sagde hun altid: “Du skal da ikke giftes. Du skal nyde dit liv. Rejs verden rundt. Hyg dig min skat.”

Jeg tror hun indså, at jeg var en tushideh. I Iran siger man, at en pige er blevet ‘syltet’, altså for gammel, når hun bliver omkring 25. Det kan sammenlignes med den danske betegnelse ”pebermø”, når man rammer 30-års alderen.

Jeg søger én med nosser!

Hvorfor er jeg så ikke gift og har børn? Jeg tror det er fordi jeg kan ikke se formålet med, at blive gift,  især når alle de gamle traditioner forbundet med ægteskab nærmest er udvasket i dag. Hvad kan en mand gøre for mig, som jeg ikke kan gøre selv? Jeg er feminist, men jeg elsker stadig, når en mand er en mand og en kvinde er en kvinde. Så tænker I sikkert: “Hvad mener du Ellie?”.

Det er simpelt! Du definerer selv, hvad en rigtig mand eller en rigtig kvinde er. En rigtig mand for mig er en mand, der ikke bruger længere tid foran spejlet end jeg. Jeg gider ikke mænd, der er bange for edderkopper. Jeg gider ikke have en rapper, fordi de altid er broke. Jeg orker ikke en mand, der ikke kan finde ud af at betale for en date, en der har mere guld på end jeg eller en, der bruger mere makeup end mig. Jeg søger et menneske med nosser!.

Pebermø

Ellie og dræberhunden Biggie Smalls, der er opkaldt efter den amerikanske afdøde rapper Notorious B.I.G

Kærlighed eller ej

Kærlighed kommer, når man mindst venter det. Det gjorde det i hvert fald for mig. Nytårsaften 2014 i Miami mødte jeg en kvinde. En kvinde, som slog benene væk under mig. Hun er sheriff, brasilianer og bor i Miami. Det første jeg sagde til hende var at jeg havde en kæreste og at jeg SLET ikke var til kvinder eller interesseret i hende. Men der var bare noget helt specielt ved denne kvinde. Noget jeg aldrig havde oplevet før.

Hun fangede min opmærksomhed og selvom stedet var fyldt med mennesker, så kan jeg intet andet huske end hende. Jeg havde ikke lyst til at natten skulle ende, men hjem skulle jeg. Vi fik udvekslet numre og e-mails og gik hvert til sit. Jeg tror ligesom mange andre, at tanken på et tidspunkt havde strejfet mig, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at JEG kunne blive forelsket i en anden kvinde. Jeg havde jo kun været forelsket i og elsket mænd.

Der tog jeg grueligt fejl. Jeg var sikker på, at det bare var en sommerfling, og at vi aldrig ville se hinanden igen. “What happens in Miami stays in Miami” og når jeg kom hjem ville vi måske sms’e og tale i telefon i et par uger, inden det løb ud i sandet. Men det skete ikke. Det var som om vi ikke havde lyst til at give slip på hinanden. Der var en helt særlig energi og kemi.

Going strong

Man kan sige kærligheden kom helt uventet og i en helt ny form, da jeg mødte Claudia. I en alder af 34 år lærte jeg således en ny side af mig selv at kende. Jeg lærte, at jeg elsker mennesker! Det kan lyde så banalt, men uanset køn, alder, etnicitet, religion, hudfarve og status, så er det i sidste ende mennesket jeg falder for. Nej, jeg betragter ikke mig selv som biseksuel eller homoseksuel, men derimod som menneske. Nej, jeg ser heller ikke mig selv som panseksuel. Jeg hader at blive proppet ned i en boks, så andre mennesker bedre kan forholde sig til mig.

Jeg er stadig sammen med Claudia, og vi har i dag været sammen i næsten tre år. Det kan godt være, at jeg ikke valgte den partner som min mor gerne ville se mig med, men ved du hvad? Det er helt i orden. Vi bor lige pt. på hver sin side af jorden, og det er faktisk helt okay! Vi taler og sms’er i løbet af dagen og det er skam også helt okay! Om vi skal bo sammen og være sammen resten af livet ved ingen af os. Det må tiden vise. Jeg lever livet en dag ad gangen og det er helt okay.

 

Comments are closed.