REJSE I TYRKIET

Tyrkiet

I hjertet af København på Kronprinsessegade finder man Davids Samling. Davids Samling er et museum, der er placeret i en smuk herskabsejendom med vinduerne direkte ud til Kongens Have, som kan få enhver til at måbe. Davids samling huser en stor Islamisk samling, en ældre Europæiske samling og nyere dansk samling.  Jeg er dog afsted for at anmelde særudstillingen ’Rejse I Tyrkiet’ af Finn Larsen. 

Af Hanan Chemlali

Særudstillingen ”Rejse i Tyrkiet” består af fotografier taget af Finn Larsen i forbindelse med hans rejser til Tyrkiet i tidsperioden 1988-2013. Et land og en befolkning, der har grebet ham, både fagligt og som menneske.

Orientalsk musik og fotografier

I det man træder ind i lokalet, hvor billederne er udstillet, bliver man ramt af de bløde orientalske rytmer, der kører over højtalerne. Musikken i udstillingslokalet er valgt af Finn Larsen selv og er forbundet med udstillingen.

Jeg tager mig tid til at læse folderen, der beskriver udstillingen, og jeg bider mærke i, at der udtrykkeligt står, at udvalget af billederne kan vælges at ses hver for sig eller som en helhed. Jeg lukker folderen sammen og begynder at nærstudere fotografierne. Der står hverken, hvor de er taget eller dato, så jeg vælger derfor at tage fat i en af museumsvagterne og spørger pænt og vedkommende, om billederne er opstillet kronologisk. ”Ja”, svarer han pænt og fortæller mig begejstret, at Finn Larsen er en meget karismatisk herre, og at han holder to omvisninger i særudstillingen torsdag den 15. januar og torsdag den 29. Januar – begge dage kl. 14. Jeg smiler og takker, og vender mig om for at kigge videre.

IMG_20141217_125815

Forklaring mangler

Det går meget hurtigt op for mig, at udstillingen ikke står stærkt alene. Jeg mangler, at nogen fortæller mig noget. Billedet af vejen, maden, lejlighedskomplekset, bilruden. Hvornår er de taget? Hvor i Tyrkiet? Hvorfor lige dem og det? De står stumme, og jeg føler ikke, at de taler til mig.

Der er fri adgang til resten af museets samlinger, som jeg personligt mener er yderst fængende. Omvisningerne er gratis. Billetter kan hentes i museumsbutikken på dagen for omvisningen.

Særudstillingen kører til og med 1. Marts

Comments are closed.