Psykisk vold efterlader evige ar på sjælen

Psykisk vold

Hvor tager man hen, hvis man i årevis er blevet udsat for nedladende kommentarer, trusler og psykisk vold fra sin kæreste, ægtefælle eller familiemedlem? Sherin Khankan er stifter af den nye samtalegruppe Exitcirklen, der siden september 2014, har hjulpet kvinder, der bliver udsat for psykisk vold eller social kontrol. For Sherin Khankan handler det ikke kun om at hjælpe kvinderne, men også om at styrke dem, så de igen får kontrollen tilbage i deres liv.

Af Ayan Mouhoumed Foto: Veronica Cruz del Valle

Når man bliver udsat for fysisk vold i forholdet er der hjælp at hente i krisecentrene rundt omkring i landet. Situationen er dog anderledes, når det gælder psykisk vold, da det ikke efterlader ar på kroppen. I stedet finder man arene på sjælen, der ikke kan ses med det blotte øje. Derfor er kvinderne desværre ladt i stikken og hjælpen er ikke ret stor.

“Kvinderne har ikke nogle steder at gå hen og er ofte meget ensomme. Hvis de f.eks. går til lægen og siger, at de bliver udsat for systematisk psykisk vold, så kan lægen ikke henvise dem til et sted. De kan heller ikke blive henvist til gratis psykologtimer, medmindre de har en regulær depression”, fortæller Sherin Khankan, der har mere end 10 års erfaring med at rådgive og arbejde med kvinder.

Intet kommer ud af cirklen

I Exitcirklen sidder kvinderne i en gruppe på max 10 og lytter til hinandens historier. De er alle anonyme og har skrevet under på en kontrakt, der sikrer, at det, der bliver fortalt i cirklen, forbliver i cirklen. I blandt kvinderne sidder også professionelle fagfolk enten en psykolog, socialrådgiver eller familiebehandler sammen med Sherin Khankan, som alle er inspireret af den kognitive metode.

“I cirklen forventningsafstemmer vi og snakker om, hvad er der sket siden sidst. Vi udvælger nogle teamer som f.eks. skam/skyld eller normalisering af den psykiske vold som overlevelsesstrategi. Hvis nogle af kvinderne har brug for blot at lytte og være stille, så er det også i orden. Hvis man gerne vil tage en veninde med for at føle sig trygt, så er det også tilladt”, siger hun, og tilføjer at kvinderne også introduceres til specifikke redskaber, der kan hjælpe dem til at ændre deres situation.

Kvinderne spejler sig i hinanden

I nogle miljøer er psykisk vold et tabu. Hvis man bliver udsat for det, er det bestemt ikke noget, man snakker om. Især ikke uden for hjemmets fire vægge. Ifølge Sherin Khankan er det nemmere for kvinderne at skjule deres problem end at være åbent omkring det. En del af kvinderne er flove over deres situation, fordi de ikke kender andre, der kan relatere til det.

“Psykisk vold er en form for skjult vold, der ikke kan ses. Nogle eksperter sammenligner det endda med tortur”, forklarer Sherin Khankan, der er uddannet religionssociolog og er i gang med at uddanne sig til kognitiv psykoterapeut.

“Jeg er optaget af den narrative metode, der handler om at bruge sin egen historie som en healingsform. Når man fortæller sin historie, hjælper man ikke blot sig selv, men andre. Det er desuden også med til at give håb. I cirklen har kvinderne mulighed for at spejle sig i hinanden og netop den spejlingseffekt, er jeg også optaget af”, siger Sherin Khankan, der fortæller, at nogle af kvinderne har en tendens til at normalisere den psykiske vold, de bliver udsat for.

“Vi oplever, at kvinderne normaliserer den psykiske vold ved at acceptere den og udvide deres grænser for, hvad de som mennesker kan rumme, og hvad der er retfærdigt. Langsomt giver de afkald på deres basale rettigheder”.

IMG_7239

Nemmere at tale med fremmede

Sherin Khankan mener, at det ofte er nemmere for kvinderne at tale med en fremmed end med den nærmeste familie.

“Hvis man taler med sin mor eller veninde, så er de følelsesladet involveret. I cirklen kigger folk objektivt eller neutralt på den givende situation, kvinderne står i. Selvom de bliver påvirket af hinanden, så lægger de alligevel en vis distance, som gør dem mere rummelige, dels fordi kvinderne ikke er tætte veninder. Desuden genkender de ofte sig selv i andres historier og bliver ikke nemt chokerede eller dømmende på samme måde som folk, der lever et stabilt liv”, forklarer hun.

“Nogle af kvinderne forstår ikke, hvorfor de er ofre for social kontrol eller psykisk vold. Når de mødes, finder de ud af, at de ikke er alene. For mig er det at ende i en psykisk voldelige relation et spørgsmål om held eller uheld, for der er ikke nogen, der sætter sig i sådan en situation med vilje, hvor man konstant bliver udsat for psykisk vold”, siger Sherin Khankan.

Kvinderne er, ifølge den daglige leder, ikke selv ansvarlige for deres situation. Men de kan gøre noget for at bryde med den psykiske vold.

“Med den rigtige hjælp og anerkendelse af den psykiske volds alvor, kan kvinderne hjælpes ud af den onde spiral. Det personlige ansvar og kampen for at komme ud af deres situation er også noget, vi i høj grad fokuserer på. Når man bliver udsat for psykisk vold, bliver man langsomt passiviseret, hvilket betyder, at man får svært ved at handle og overskue tingene. Når man er i den situation, er det ikke altid, at man kan se ens handlingsmuligheder. Hvis man f.eks. dagligt er blevet udsat for trusler igennem 10 år, så bliver det ens virkelighed”.

Myten om de muslimske kvinder

Hvis man tror, at størstedelen af kvinderne har en muslimsk baggrund eller er danske kvinder med anden etnisk baggrund, så er det ikke tilfældet. Sherin Khankan pointer, at kvinderne er fra alle samfundslag og har forskellig etnicitet.

“Psykisk vold er et universelt fænomen og findes i alle kulturer, religioner, sociale lag og miljøer. Det findes skam også nord på i de flotte penthouselejligheder og villaer. Det er vigtigt for mig at sende et signal om, at det er et universelt fænomen og at det findes alle steder”, siger Sherin Khankan meget bestemt og fortsætter:

“Der har været meget fokus på psykisk vold og især social kontrol, som noget, der kun findes i etniske eller muslimske miljøer, men det er en myte. Det kan jeg se i Excitcirklen, hvor vi både hjælper kvinder med muslimsk baggrund og etniske danske kvinder, der ikke har en muslimsk baggrund”.

“Mange af kvinderne er ressourcestærke kvinder fra 17 til 50 år. Men det er primært kvinder i 20’erne eller 30’erne, vi kommer i kontakt med. Det er både veludannede kvinder med lederstillinger og kvinder, der har været isoleret fra uddannelses- og arbejdsmarkedet, eller kvinder, der har gået igennem helvede i deres ægteskab”, forklarer Sherin Khankan.

Exitcirklen giver kvinderne de nødvendige redskaber, de skal bruge for at komme ud af kontrollen og volden. Det er i cirklen, at de anonymt får italesat deres problemer, kan spejle sig i hinanden og finde styrke. Det er i cirklen, at de usynlige ar på sjælden kan ses og endda heales.

Comments are closed.