N-ordet betyder ikke bare sort på latin

N-ordet Mange tror at racisme skal udtrykkes bevidst og/eller voldeligt før det kan blive kaldt racisme. Det er bare ikke tilfældet, idet racisme ligger i underbevidstheden. Denne form for racisme kommer til udtryk ved promovering af stereotypiske billeder, hvor det samme narrativ gentages igen og igen til et punkt, hvor det bliver anset som den ultimative repræsentation af en gruppe menneskers eksistens.

Af Mana Tarah

Jeg blev i en tidlig alder indoktrineret til at tro at én bestemt hudfarve er en anden overlegen. Sandsynligheden for at blive introduceret for racistiske billeder og tekster i danske børnehaver og børnesange er desværre ret stor. Her stiftes bekendtskab med børnebøger, hvor afrikanere udstilles som bl.a. kannibaler, halvmennesker og mystiske væsener –  alene baseret på den mørke hudfarve. Programmering af små børn med et så strukturelt skævt menneskesyn på mørkere folkefærd, starter kedeligt nok i en tidlig alder, om man vil erkende det eller ej. Man får så at sige dette menneskesyn ind med modermælken ind til man vokser op og indser at det er dybere end ”hyggelige” børnefortællinger og foretrukket udseende.

Når stereotyper overskygger realiteten

Jeg får tit fortalt ”du må da være blandet og ikke hel afrikaner, for dine træk er jo flotte” eller endnu oftere får jeg fortalt ”du er en undtagelse og ikke ligesom de andre”, som et udtryk for at mine positive sider kommer af alt andet end mit reelle etniske tilhørsforhold. Det kan således kun rationaliseres ved at dæmonisere min herkomst. Jeg kalder det ‘charmerende racisme’, men disse omvendte komplimenter er desværre en del af min hverdag. Jeg bliver brugt til at bekræfte eller afkræfte lærte stereotyper. Der er tale om en generel accepteret single repræsentation af en hel befolkningsgruppe, hvor man kategoriserer en person alt efter deres etniske og kulturelle tilhørsforhold uden at tage højde for individets individuelle karakteristika. Det der sker, når stereotyper alene får lov til at danne et enkelt narrativ af et folkefærd, er at det kun er denne fortælling, man ubevidst forholder sig til, når pågældende grupper omtales.

Det går allerede galt med vores basale pronominer for mørkere populationer

Ord som ‘neger’ eller ‘nigger’ er ikke blot ord skabt til at betegne folk, der har oprindelse i Afrika syd for Sahara. Læsning og research har givet mig forståelse for den historiske kontekst bag disse ord, hvilken betydning ordene har, samt hvilken indflydelse og påvirkning de har haft på menneskers liv.

Afrikanere eller negroide, som de også blev kaldt, blev beskrevet som barbariske naturmennesker, mindre intelligente, underlegne og uciviliserede i forhold til den veludviklede, rationelle og overlegne hvide race. Dette førte til indførsel og efterfølgende udbredelse af en diskurs, hvor hvide europæere var de fornuftige, retskafne og intelligente, mens mørke afrikanere var tilbagestående, dyriske og farlige.

‘Neger’ var en altomfattende betegnelse, som specifikt blev brugt til at identificere mennesker med mørk hudfarve fra Afrika, samt associerer dem med ovennævnte stereotyper. Ordet ‘neger’ var derfor et af de redskaber, der var med til at dehumanisere bestemte populationer ved bl.a. at retfærdiggøre selektivt slaveri af sorte, systematisk undertrykkelse og udstillinger af mennesker fra Afrika i danske zoologiske haver. Der kan man jo bare se. Alle de gorillavittigheder jeg har hørt i mit voksenliv og abelyde, der blev imiteret, når jeg gik ud i min gård som barn, har vist en historisk kontekst.

Ord er magt og kan være medvirkende til at marginalisere og stigmatisere befolkningsgrupper, især hvis disse gruppers kroppe og sjæle har været koloniseret, dehumaniseret og undertrykt gennem de sidste århundreder.

Jeg glemmer aldrig den ubehagelige følelse, jeg fik, hver gang en folkeskoleklassekammerat havde fødselsdag. Der blev nemlig delt ‘negerboller’ ud, som er en velkendt dansk term for flødeboller. Første gang jeg gjorde min klasselærer opmærksom på den racistiske konnotation hendes ordvalg havde, svarede hun at; ”vi skal da ikke ændre vores sprogvaner bare fordi I er kommet hertil”. Min klasselærers indirekte hentydning peger på, at jeg ikke er en del af det danske samfund. Desuden oplevede jeg at en minoritets holdning til nedsættende ord er irrelevant, så længe det er en norm i kulturen og samfundet.

Jeg tvivler dog på, at hun ville have syntes om, at blive omtalt i sexistiske termer, der nedgør hendes kvindelige eksistens, blot fordi det er en kulturel norm. Hendes stemme bør ikke blive anset som mindre valid, når kvindenedgørende begreber er på tale. Det bør min stemme heller ikke, når emnet vedrører min virkelighed.

Den tone, der devaluerer en marginaliseret gruppes stemme, er jeg desværre tit stødt på, når snakken falder på brug af N-ordet. Vi bør reflektere over vores ordvalg og ikke acceptere præmissen om, at ordet bare betyder sort på latin. I stedet bør vi lade mennesker identificere sig med, hvad de synes er passende for dem. Det bør være således at skældsord i alle deres former; ”perker”, ”japser” og ”blegfis” ikke er passende betegnelser til at beskrive menneskers kulør og etniske tilhørsforhold.

Hvad er der galt med at bruge etnicitet eller kulør? Det er simple manerer, der bliver bedt om her. Så længe disse skældsord får lov til at florere i vores daglige sprogbrug, er det et tegn på at vi ikke formår at lære af fortiden, og at vi endnu ikke er i stand til at ændre på nutiden. At børnebøger med racistiske indhold stadig findes i børnehaver og på biblioteker er bare et eksempel på, at samfundet ikke har flyttet sig tilstrækkeligt.

Comments are closed.