Kønsorienteret orientalisme år 2016

Sommerferie på den franske riviera? For nogle kvinder blev sommeren 2016 en ret ubehagelig oplevelse, hvor hvide, bevæbnede, mandlige politibetjente omringer etniske kvinder i helbadedragt og tvinger dem til at klæde sig af i fuld offentlighed. Naturligvis i liberalismens og empatiens navn!

Kønsorienteret

Af Safia Aoude, cand.jur. og cand.mag.

Atter engang har vi været vidne til, hvad kønsbestemt orientalisme går ud på: at bruge statslige magtmidler til at regulere den etniske kvindes selvstændige livsopfattelse. Og igen ser vi staten stå uforstående over for den etniske kvindes vrede modstand over for den befrielse, som staten udøver på hende. Men hvad er kønsorienteret orientalisme egentligt?

Indbefattede opfattelser af den etniske kvinde

I sin banebrydende bog ”Orientalisme” fra 1978 beskriver forfatteren Edward Said, hvordan Vesten konstruerer billedet af den ”orientalske kvinde” ud fra teorier, sociale forestillinger, episke romaner, noveller, digte og politiske beretninger, som beskriver etniske kvinders udseende, tøjstil, opførsel og værdier.

Den vestlige mand har dannet sig et billede af etniske kvinder som passive, undertrykte og hjælpeløse. Den etniske kvinde er simpelthen den episke modpol til den aktive, frie og selvstændige vestlige kvinde.

Den kønsorienterede orientalismes hensigt er nobel og ædelmodig; ud fra den vestlige mands definition af hvad en etnisk kvinde er. Gennem egenforestillinger om liberalisme og empati, føler den etniske mand sig nærmest tvunget til at befri den etniske kvinde fra hendes mange problemer.

Den vestlige mand er overbevist om, at hans ord og handlinger er vigtige skridt i kampen mod undertrykkelse, og han reagerer uforstående og ofte vred, hvis han efterfølgende mødes med påstande om racisme og fordomsfuldhed.

Racisme med et menneskeligt ansigt

Den etniske kvinde kan i sin egenskab af undertrykt væsen naturligvis ikke argumentere i mod den kønsorienterede orientalisme; hun ved jo ikke bedre. Medmindre hun abonnerer på den vestlige mands forestilling om hendes liv og bekræfter disse forestillinger i egne ord og gennem egne handlinger.

Den kønsorienterede orientalisme er således i både teori og praksis den ideologiske pendant til kolonitidens racisme – med et menneskeligt ansigt, naturellement! Enhver etnisk kvinde må nødvendigvis genkende dette ansigt og sige fra – vi er trods alt meget mere end et konstrueret narrativ.

Comments are closed.