Jeg lod mig ikke bremse af andres skepsis

Havde jeg lyttet til folks meninger, var jeg blevet en hjemmegående mor, hvis drømme og ambitioner stod pænt på hylden. Men nej, en viljestærk og udfordringsparat kvinde som mig tager ikke et nej for et nej. Nu vil jeg give jer min opskrift på at følge drømmen om at blive en kærlig mor, en elsket kone og en selvsikker studerende og karrierekvinde. 

 skepsis

Jeg blev mødt med fordomme

“Er du ikke bange for, at du ikke får et tæt forhold til dit barn?” Det var et af de mange spørgsmål, jeg fik, dengang jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville tage barsel, da jeg blev gravid under min uddannelse. Jeg fik i det hele taget mange af den slags spørgsmål. Negative spørgsmål, som indikerede, at jeg ikke ville kunne klare det, eller spørgsmål, om jeg ville droppe ud eller gå i stå i min uddannelse som optometriststuderende på KEA.

Når jeg tænker tilbage på det i dag, kan jeg næsten ikke tro, at jeg har været igennem alt det. I dag har jeg en 15 måneder gammel datter, som udvikler sig og bliver stærkere for hver dag, der går, og jeg er så glad og taknemmelig for mit liv. Jeg håber, min historie kan være en inspiration for andre kvinder som mig til at følge deres drømme og ikke at lade sig stoppe af hverken fordomme eller normer. 

Da jeg tog beslutningen

Jeg blev gravid i starten af min bacheloruddannelse, og det var først herefter, at jeg tog beslutningen om, at jeg ville prøve at fortsætte uden pause. Mange udviste stor skepsis, og jeg undrede mig over, hvorfor ingen stillede mig positive, opmuntrende spørgsmål. Det viste sig at blive den skepsis, som blandt andet gav mig lyst til at prøve at gennemføre det.

Jeg kender mig selv: Når jeg har sat mig noget for, så handler det bare om at bide tænderne sammen og gøre det! Derfor satte jeg mig ned og regnede mig frem til, hvornår jeg havde termin, og det viste sig, at det var halvanden måned inden, vi havde sidste eksamen på 2. semester. I starten af 3. semester skulle jeg starte praktik fra august måned til januar. Så planen var, at min mand tog barsel fra oktober til min praktik sluttede. Jeg havde derfor pludselig to måneder, hvor jeg manglede nogen til at passe min datter. Min veninde, som har været tæt på min datter fra første dag, tilbød heldigvis at passe hende. Det viste sig at blive min redning: Jeg kunne starte i praktikken og fortsætte min uddannelse som planlagt.

Til kamp mod fordommene

Der hersker utrolig mange fordomme om os farvede danske kvinder, som bærer tørklæde. Fordomme om undertrykkelse og mangel på ambitioner. Da jeg tog beslutningen, var der  en slags uskreven regel om, at en dansk-somalisk kvinde som mig, der er muslim og bærer et tørklæde, ikke ville kunne blive mor og fortsætte sin uddannelse samtidig. Og det gik op for mig, at jeg langsomt ændrede  folks tankegang. Da de så, at jeg havde klaret det, begyndte de at se anderledes på min beslutning.

Jeg mener, at vi har et ansvar som rollemodel for andre unge. Fordommene og begrænsningerne kommer både fra omverdenen, men også fra vores forældre. Mange af os har forældre, som ønsker, at vi får en god fremtid, hvilket ofte indebærer at blive færdig med sin uddannelse og at skabe sig en karriere, før man stifter familie. Det var også den bekymring, jeg oplevede, men jeg var fast besluttet på ikke at lade  det ene udelukke det andet. Jeg ønsker mig, at mange piger og kvinder tør at gøre det, de vil. Måske mangler vi flere stærke kvinder, vi kan se op til?

Kvinder bør støtte andre kvinder

Det handler om at strukturere, at lave en plan, at være kreativ og om at huske at puste ud. Og så handler det især om at støtte hinanden. Jeg håber, min historie kan være med til at nedbryde de fordomme, der hersker om unge farvede danske kvinder, som mangler selvtillid og ikke stoler på sig selv. Nogle af os er karrierekvinder, og det har jeg respekt for. Men dem der gør noget andet skal også have lov til det. Jeg forsøger ikke at opfordre andre til at vælge samme vej som mig, det er ikke derfor jeg deler min historie. Jeg håber derimod, at min historie kan opfordre farvede danske kvinder og kvinder, som bærer tørklæde, til at gå efter deres drømme og ambitioner uden at lade sig begrænse af andres skepsis.

Jeg mener, at vi bør støtte hinanden. Hvis vi skal høre på negativitet både fra omverdenen og fra os selv, hvem skal vi så kunne gå til? Vi burde kunne hjælpe hinanden og være der for hinanden. Om det så er at tabe sig, gå efter drømmejobbet eller at få et barn, imens man studerer, så burde vi ikke betvivle hinandens evner, men i stedet støtte hinanden og være gode rollemodeller. Hvis vi bare gjorde det, kunne vi nå rigtig langt.

Jeg må ærligt indrømme, at det  har været en af de hårdeste og mest udfordrende oplevelser. Ni måneders graviditet og en nyfødt baby har lært mig en KÆMPE og meget værdifuld lektie: Ingen udfordringer kan forhindre  dig i  at opnå dine drømme, absolut INGENTING – hverken graviditet, sygdom, børn, tragedier, ægteskab og negative mennesker.

 

Comments are closed.