Jeg er mere kompleks end en enkel overordnet identitet

Jeg har prøvet at lade min selvbevidsthed om mine identiteter flyde naturligt og ude af min Mannakontrol. Lidt ligesom en kamæleon ændrer farve i forhold til omstændighederne. Det fungerede desværre ikke, men skabte blot endnu mere forvirring.

Af Mana Tarah / Foto af Samy Khabthani

Identitet har ofte overskygget min individualitet, og har ofte sat min indre ro i en flimrende tilstand. Det har i lang tid været en forvirrende kamp mod samfundets forventninger om, hvordan jeg bør gebærde mig i forskellige aspekter af tilværelsen, herunder kan nævnes køn, etnicitet, nationalitet og tro. Min identitet er lidt ligesom mit CPR-nummer; tilfældigt sammensatte tal, der ikke afslører noget om min individuelle beståen, herunder mine interesser, personlighed og kompetencer.

De sociale bokse jeg bliver placeret i skifter alt afhængig af den sociale sammenhæng. Indimellem sker det grundet mit køn, andre gange grundet min etnicitet, men oftest er det et samspil af flere samfundsnormative forventninger. Den identitet jeg begrænses til af det bredere samfund afhænger dog oftest af den sociale situation. Dette kan let skabe identitetsforvirring, især, hvis vi ikke er bevidste om, at vores identitet ikke er ensidig, men en kombination af overlappende sociale dimensioner, som udgør vores sociale selvopfattelse. Altså at vores sociale oplevelser er skabt af vores mangesidige identiteter.

Identitetskampen og dens medførende sociale uorden

En del danskere med anden etnisk baggrund er måske bekendt med selvbegrænsende identitetsnormer, hvor specifikke væremåder efterleves for at føle et tættere bånd med ens etniske rødder. Mange vil nemlig ikke stemples som ‘ikke-etniske’ nok, og dermed havne i bunden af det sociale etniske hierarki. Faktisk vil jeg kalde det mobning på samfundsniveau, nu hvor jeg selv har oplevet, hvor meget folk klynger sig til etniske stereotyper ved fx at iføre sig kulturelt betinget tøj blot for at passe ind i en bestemt kultur. Nederdelen skal fx være tilpas lang og hovedbeklædningen dækkende ‘nok’. Det ses desværre ofte anvendt som et redskab til at træde på de personer, der menes at afvige fra deres snævre ‘etniske’ perspektiv. Jeg har tit bevidnet, at en afvigelse fra de kulturelt pålagte bånd kan medføre en vis grad af udstødelse.

Jeg er dog også stødt på den modsatte situation, hvor der bevidst leves op til det at være ‘dansk’ ved at opfylde de flyvske ‘kriterier’, der ofte forbindes med danskhed. Her virker det som om at der længes efter social accept på nationalt niveau.

Oftest har jeg bevidnet dette ved nedgørelse af egen minoritetskultur over for både etniske danskere og andre befolkningsgrupper. Fx har jeg ofte oplevet folk latterliggøre andre, der ikke er ‘integreret’ på samme måde som dem selv i et forsøg på, at fremhæve og imponere sig frem til ‘danskhed’. Altså generelt lægges de personlige egenskaber, der knyttes til ens etniske tilhørsforhold til side for i stedet at appellere til den sociale rangordning på nationalt plan.

Jeg har selv overvejet at leve op til de uskrevne kulturelle regler, der forbindes med min etnicitet, især dem der angår mit køn. Jeg ville nemlig gerne slippe af med den følelse af fremmedgørelse og det sociale pres, der let kan splitte én op i to, når etnicitet og kulturel identitet ikke matcher nationalitet og majoritetskultur. Kampen for at passe ind i minoritetskulturen, i mit tilfælde den somaliske. Kampen for at nyde rugbrød med fiskefilet uden det hæmmer lysten til somaliske retter som anjero med suqaar og shigni. Kampen for blot at eksistere uden at prøve at passe ind.

Der findes også termer såsom ‘nydanskere’, der medvirker til at sætte forskellige minoriteter ind i en bredere kategori. For mit vedkommende er det bare endnu en forstyrrende markør, der vanskeliggør den identitetsproces, som mange danskere med anden etnisk baggrund befinder sig i. Jeg kan heller ikke undgå at synes begrebet ‘nydansker’ indikerer, at min nationalitet aldrig vil være fyldestgørende nok til bare at være dansk. Jeg har i lang tid anset min eksistens, som en dissocierende en af slagsen. Det, der har drevet denne følelse, er at opnå et tilfredsstillende og sikkert tilhørsforhold på socialt niveau i forhold til et af mine identiteter, som især har udtrykt sig ved at prøve at falde ind med mine etniske rødder.

En flydende identitet kan også være kompliceret

Jeg har prøvet at lade min selvbevidsthed omkring mine identiteter flyde naturligt og ude af min kontrol. Lidt ligesom en kamæleon ændrer farve i forhold til omstændighederne. Det fungerede desværre ikke, men skabte blot endnu mere forvirring. For selvom vi ikke har total kontrol over, hvem vi bliver anset for at være, er vi selv med til at forme vores identiteter. Det anser jeg for at være en berigende oplevelse. Jeg er begyndt at betragte mine forskellige identiteter som flydende, men fortsat en del af mig. Jeg er nu en kamæleon bevidst omkring mine farveændringer if. til omgivelserne.

Selvbevidst mangesidighed

Vi er mangesidige individer, og jeg har lært hvor vigtigt det er, at påminde mig selv om at ingen udelukkende er et køn, en seksuel orientering eller en social klasse, men at disse forskellige markører eksisterer i samspil med hinanden, og derved er med til at forme os som individer. Jeg har trænet mig selv i ikke at begrænse mig til en af mine sociale identiteter, samt ikke at lade dens stereotyper begrænse min fortælling og livsvej. Det er en fortsat kamp, men at opnå en form for forståelse og accept af min mangesidige karakter, har givet mig mere balance og ro.

 

Comments are closed.