Jeg bander og bitcher mindre i ramadanen

ramadanen

Jeg må indrømme, at jeg er en smule træt, sulten og har hovedpine, mens jeg skriver dette. Sammen med verdens cirka 1,6 milliarder muslimer faster jeg i denne måned, fordi det er ramadan. Jeg må intet spise eller drikke fra daggry til solnedgang, og det påvirker både mit humør og krop. Jeg længes efter en lur eller to og har en smule attiude.

Jeg har altid fastet og gør det gerne med glæde, selvom det bliver hårdere og hårdere med årene, fordi man faster i næsten 20 timer. Jeg får stadig spørgsmålet om, hvordan det er at faste. Derfor har jeg lavet denne lille oversigt, så du forhåbentlig får besvaret nogle af de spørgsmål om ramadanen, som du måske lægger inde med.

Af Ayan Mouhoumed

Må du slet ikke spise eller drikke noget?

“Må du slet ikke spise eller drikke noget – overhovedet?”, er et spørgsmål jeg tit får fra etniske danskere, når snakken falder på ramadan. De fleste tror at man godt må drikke lidt eller tygge tyggegummi, men nixen bixen. I ramadanen er min mund lukket med syv segl, og resultatet er bl.a., at man får “ramadanånde”. En ånde, der kan slå ihjel, og som de fleste ville flygte fra. Uanset hvor meget man børster sine tænder om morgenen, så hænger “ramadanånden” stadig ved hele dagen igennem, og man kan intet stille op.

Ayan 2.0

For mig handler denne hellige måned om at trække stikket og fokusere på de åndelige værdier. Det handler også i høj grad om at være en bedre version af mig selv. Jeg fordyber mig i islam og bruger mindre tid på de ting, der til daglig distraherer mig. Det er særligt de sociale medier, der nemt lokker med nyheder om Hollywood-kendiser eller nemme dessertopskrifter. Det er dog ikke helt nemt at tage en pause fra Facebook eller Instagram, og jeg falder desværre i nogle gange.

Jeg prøver også at lade være med at tale som en sømand og vælger mine ord med omhu. Ingen bandeord kommer ud af min mund, og når de så gør – fortryder jeg det straks. Bagtaleri og skænderier prøver jeg også at undgå. Hvis jeg befinder mig i en situation, hvor der er optakt til et skænderi, så vælger jeg at styre udenom situationen.

Indkøb på tom mave

De fleste fastende kender scenariet. Man sidder på studiet eller jobbet og tæller ned til, hvornår man må spise. Mens ens medstuderende eller kollegaer nyder deres frokost, tjekker man madbilleder ud på Instagram for at få lidt tilfredsstillelse eller inspiration til aftensmaden. Man dagdrømmer lidt om desserten eller sin yndlingsslik, og inden man får set sig om, så render man rundt i Netto og leder efter den helt rigtige Ben og Jerry, en iskold cola, eller den helt rigtig Marabou-chokolade, som man kan nyde, så snart man må bryde fasten.

Jeg har selv stået i situationen et hav af gange, og det er utroligt svært at stå imod fristelserne. Som den amerikanske TV-guru, Oprah Winfrey, engang sagde, så skal man ikke købe ind på tom mave, især ikke når man er sulten. Når slikhylderne kalder ens navn i den lokale Netto og lokker, så gælder det bare om at ignorere deres kald og gå den anden vej.

Tager en lur eller to…..

Der er ofte mange timer til, at man må bryde fasten, og hvordan er det lige, man slår tiden ihjel? Man kan først og fremmest dykke ned i Koranen og få noget åndelig brainfood. Eller man kan gøre ligesom mig, der kaster sig på sofaen, lukker øjnene og tager en lille morfar. Selvom jeg sværger hver gang, at det bare er en lille powernap, så ender det altid med (sjovt nok) at vare i flere timer. Det er som om, min hjerne bare slår fra og hengiver sig trætheden. Når jeg så vågner igen, så er det tid til at work my magic i køkkenet, så jeg kan bryde fasten med lækker mad og en endnu lækrere dessert.

Jeg ved godt, at man ikke skal sove ramadanen væk, og min “lille” powernap er jo den nemme løsning, da jeg så bare sover dagen væk. Men jeg er jo bare et menneske og ikke perfekt, så denne ramadan lover jeg ikke at tage så mange powernaps – jeg sværger!

Når ramadanen er slut, og man fejrer Eid, håber de fleste, at den person, man har stræbet på at være i ramadanen, også er den, man fortsætter med at være. Jeg vil ikke lyve; når solen skinner, og det eneste jeg tænker på er at spise en is i Nyhavn, så er det en smule irriterende at faste.

Ramadanen er derfor altid en udfordring, men det er det hele værd. Jeg lærer en masse om selvdisciplin respekt, omsorg og får råhygget med min familie. Selvom jeg bander og bitcher mindre i ramadanen, så er jeg stadig mig selv – bare i en opdateret 2.0 version.

Comments are closed.