Hyggelige biografer i hjertet af København

Af Hanan Chemlali

Nogle gange vil man gerne se en god film, som nødvendigvis ikke er en mainstream blockbuster movie, og uden at stå i kø, skubbes omkuld af skrigende børn, føle sig klaustrofobisk eller døse hen over den alt for tunge dunst af popkorn og nachos.

Så her er vores lille guide til tre hyggelige intime biografer:

dagmarDagmar

Dagmar bliver tit omtalt som biografen for det mere modne publikum. Med sine fem sale, behagelige stole og god benplads er Dagmar perfekt til en hyggelig og intim biograftur. Dagmar er kendt for at bære på en hel del historie, men især for at have lang tradition for at vise de nyeste Woody Allen film.

I det man træder ind i Dagmar, er der en fin lille café, hvor man kan nyde en god kop kaffe og et stykke belgisk chokolade, mens man venter på filmen begynder.   

Bestil din næste tur i Dagmar her:  http://www.kino.dk/biografer/nordisk-film-biografer-dagmar

Dagmar
Jernbanegade 2

1608 København V

Grand_Teatret,_CopenhagenGrand teateret

Grand har fungeret som biografteater siden 1913 og var tidligere kendt som Filmens Kongelige Teater. Udover at vise stærke kunstneriske film, lægger Grand også hus til en bred skare af kulturelle arrangementer og festivaller.

Derudover er selve café området yderst tiltalende og minder mest af alt om en hyggelig café i hjertet af Paris. Caféens menukort illustrerer fint typen af biografgængere, som Grand tiltrækker med bl.a. vine fra Kjær og Sommerfeldt, økologisk fair trade kaffe, kager fra Dessertdragen og quiche fra L’education Nationale. Snup en kage og en kaffe i caféen eller bestil din næste tur i Grand her: 

http://www.grandteatret.dk/om_grand/billetkoeb_og_bestilling/

Grand
Mikkel Bryggers Gade 8

1460 København

Gloria

Gloria Biograf & Café

Gloria biograf ligger faktisk i epicenteret af København mere eller mindre placeret i mellem både Dagmar og Grand, ved Palace Hotel og den berømte statue af Lurblæserne. Med Gloria bliver det ikke mere intimt og afslappet. Gloria viser film fra hele verden, og personalet har stort kendskab til Gloria’s filmrepetoire. Følger man godt med i Glorias filmprogram, vil man hurtigt opdage, at der gøres lidt ekstra ud af oplevelsen med arrangmenter i form af specialvisninger og en lang række spændende foredrag.

Bestil din næste tur i Gloria her: http://gloria.dk/kalender

Gloria
Rådhuspladsen 59
1550 København V

Comments are closed.