HVORDAN KAN MAN BLIVE “FOR” DANSK?!

FacebookTwitterGoogle+Del

dansk

Jeg ligner en somalier, min mentalitet er en blanding, mit sprog er et produkt af mine omgivelser og er en slags ghettodansk. Mit hjerte har valgt, at det er i Danmark, jeg hører hjemme. Alligevel blev jeg en smule såret, da jeg fik at vide, at jeg var “for” dansk.

Af Ayan Mouhoumed Foto: Veronica Cruz del Valle & privat foto

Med mit krusede hår, mørkebrune øjne og chokoladebrune hud anser jeg mig selv for at være dansker med et ekstra krydderi. Jeg er født og opvokset her i Danmark og mit hjem er her, for jeg har aldrig været i mit “hjemland” Somalia. Jeg taler, drømmer og tænker på dansk, og som de fleste unge danskere med anden etnisk baggrund er jeg også vokset op med to vidt forskellige kulturer og traditioner, der på en måde skulle gå op i en højere enhed. Altid har jeg prøvet at kombinere den danske side af mig selv og den somaliske side af mig, men nogle gange har jeg fået at vide, at jeg er mere dansk end somalier. At jeg er “for” dansk, og at min mentalitet ligner de etniske danskeres. Dette udsagn stammer fra mine nærmeste, der bestemt ikke synes, at det er positivt. I stedet anses det at være “for” dansk som negativt, fordi det betyder, at jeg har valgt det somaliske fra.

Men jeg er jo dansk, og jeg tænker jo dansk. Hvorfor er det overhovedet et problem?

Enten eller

Igennem min barndom har jeg fået sætningen: “ja, men det er også fordi, du er født her” smidt i hovedet, hvis jeg har sagt, tænkt eller gjort noget, som nogen ikke brød sig om. Hvis jeg måske skilte mig for meget ud, hvis jeg ikke helt lignede de andre og hvis der var noget jeg satte spørgsmålstegn ved omkring den somaliske kultur. Selvom jeg prøver at kombinere de to sider af mig selv, den danske og somaliske side, så er det ikke noget, jeg til dagligt tænker på. Jeg er jo bare mig selv og er vokset op med det, jeg lærte derhjemme, og det jeg lærte henne på skolen. Jeg synes ikke, at jeg har fået en “dansk” opdragelse, og min mor har heller ikke fyldt vores hjem med danske traditioner eller værdier. I stedet har hun pumpet vores hjerne med de somaliske traditioner, så godt som hun nu kunne.

Jeg tror, at jeg altid har følt mig mere dansk end somalier og er måske mere somalier, hvis jeg er i en bestemt situation eller med andre somalier. Når jeg er sammen med danskere, er jeg dansker men alligevel ikke helt, fordi jeg tydeligvis skiller mig ud. Ligesom mange unge danskere med anden etnisk baggrund, har jeg også haft en fod i begge lejre, og måske har mine fødder nogle gange været plantet mere i den ene lejr frem for i den anden. Det er ikke noget, jeg har gjort bevidst, men jeg tror, det skyldes , at jeg aldrig har haft særlig meget kontakt til det somaliske miljø og ikke kender mange somaliere. Jeg har aldrig følt en tilknytning til miljøet, ligesom jeg heller aldrig har følt mig knyttet til det danske miljø. Selvom jeg har været en usikker fugl, der ikke vidste, hvor jeg skulle flyve hen, har jeg tit skulle vælge. Det har ofte været enten eller, og jeg kunne aldrig vælge begge dele.

Hvad siger du?

“Hmm…jeg kan ikke rigtig forklare det, men din mentalitet er bare dansk”, siger min veninde højt en dag til mig. Jeg kan ikke huske, hvad vi snakkede om, men jeg kan huske følelsen. Jeg kan huske, at jeg følte mig helt lille, og som om hun på en måde dømte mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, og undrede mig også, hvad hun præcist mente. Hun kunne ikke rigtig sætte fingeren på, hvad det var, men min mentalitet var bare en smule fordansket. Hun prøvede at forklare og mente at min mentalitet lå en smule langt fra hendes. At jeg burde forstå nogle af de ting, der foregik i de etniske og muslimske miljøer. Ting som, jeg måske synes, er langt ude, synes hun måske er i orden eller acceptabelt.

Jeg forstår udmærket, at man ikke behøver at have de samme meninger, og at selv veninder kan være pisse uenige om ting. Men hendes ord ramte mig lige i maven som en knytnæve, der kom med 100 km/t, og det gjorde fucking ondt. Ordene fik mig til at føle mig som en vare, der havde taget skade af sine omgivelser og nu ikke kunne sælges i butikken. Det fik mig også til at tænke tilbage på alle de situationer jeg har været i, hvor folk har sagt nogenlunde det samme. Hvad mente de, og hvorfor var det negativt betonet?

dansk

Mig iført en dirac, der er en traditional somali kjole.

Er jeg en wannabe somaliere?

Grunden til at jeg bliver ramt hver eneste gang, jeg hører dette, er, fordi jeg føler mig udstillet eller nøgen. Hele mit identitetsgrundlag bliver sat på spil, og jeg kommer i tvivl om, hvad jeg egentlig udstråler, når jeg er blandt andre mennesker. Tror folk, at jeg er en wannabe-somalier, en slags falsk somalier, og at jeg er kridhvid som skolekridt? Er det sådan folk ser mig? Er det sådan mine nærmeste ser mig? Er det sådan min mor ser mig?

Min mor og jeg har haft to vidt forskellige kulturer og er vokset op i miljøer, der minder om ying og yang. Min opvækst her i Danmark har været præget af det somaliske opdragelsesmønster, der er blevet krydret med de danske værdier. Den person som jeg er nu er et produkt af den vestlig verden, et produkt af Danmark og det lægger langt fra min mors person. De ting som, hun synes, er en selvfølge i vores kultur, forstår jeg måske ikke, og hun forstår ikke altid mine valg her i livet. Når min egen mor så siger, at jeg er “for” dansk, betyder det så, at hun har fejlet i hendes opdragelses af mig? Betyder det så, at hun ikke synes, at jeg er blev en god somali kvinde? Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at blive den “perfekte” somali kvinde, for jeg tror ikke på, at hun eksisterer, og jeg ved heller ikke, hvad det betyder. Men jeg ved, at jeg prøver at kombinere de ting, min mor har lært mig med de indputs, jeg har fået fra de forskellige kredse, jeg bevæger mig i. Hvis det betyder, at jeg er en wannabe- somalier, og ikke er den rigtige af slagsen, så er det sådan, det må være. For jeg har aldrig set Somalia, og jeg ved heller ikke, om jeg nogensinde kommer til det. Mit lille tilhørsforhold til landet og kulturen er næsten ikke eksisterende, men det betyder ikke, at jeg er ikke en wannabe.

Hvis folk vil kalde mig mig for ting og sager, så er det op til dem. Men jeg synes ikke, jeg er for meget det ene eller anden, og jeg synes ikke, at jeg skal vælge noget til eller fra, eller for den sags skyld have begge mine fødder plantet et bestemt sted. Jeg vil gerne have det bedste fra begge verdner og selv vælge og vrage fra de to kulturer, der har sat dybe spor i mig som person.

Hej mit navn er Ayan Mouhoumed jeg er somali-dansker, og jeg er stolt af at være lige meget af hver. Jeg har den chokoladebrune hudfarve, der indikerer, at jeg er fra Somalia, og jeg har den danske attitude, der skinner igennem. Jeg nægter at vælge side, og har det fint med at være en slags hybrid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *