Hvad så TGV-tøs?

“Hvad så TGV-tøs?”, ”Ej, er du virkelig fra Taastrupgård?”, ”I er farlige”, ”I bor et farligt sted, vi tør ikke at komme og besøge jer”. Eksempler på sætninger min familie og jeg har fået smidt i hovedet af vores omgangskreds, da vi fortalte dem vi skulle flytte fra et stille sted i Albertslund til Taastrupgårdsvej i Taastrup. 

TGV-tøs


Af Ishah Naureen

Jeg har boet mange forskellige steder i mit liv; Østerbro, Ringsted, Amager, Albertslund og nu Taastrup. Fordomme om byer har aldrig før gået mig på, men lige præcis Taastrup var min familie og jeg nervøse for at flytte til. Vores omgangskreds havde nemlig kun negative historier, at fortælle om byen, så vi blev nok smittet en smule af deres mindre positive indstilling. Men vi blev nødt til at flytte dertil, da kontrakten på vores lejede hus i Albertslund ikke var blevet forlænget.

I starten forløb alt stille og roligt, og jeg oplevede ikke episoder, som kunne bekræfte mine fordomme. Jeg begyndte i skole 5 min. gang fra min bopæl, men flyttede efter bare 3 uger tilbage til min gamle skole. Grunden var at jeg desværre fik bekræftet nogle af mine fordomme. Skolen var mærkelig, for der var intet der hed respekt, og folk bandede til hinanden. Selv de små børn i børnehaveklassen kunne en masse bandeord, men knap nok alfabetet udenad. Måneder senere blev min familie og jeg mere og mere nervøse ved at bo der, da der konstant var politi på gaden, unge gutter, der hang på gadehjørnerne eller spillede fodbold og råbte til kl. 4 om morgenen.

Blev hurtigt stemplet

Mine søskende og jeg fik ikke lov til, at hygge os i gården, da mine forældre var bange for at der skulle ske os noget. Efter et års tid ændrede tingene sig dog lidt, da der blev sat overvågningskameraer op, hvilket medvirkede til at forholdene blev bedre og gården mere tryg.

Da jeg begyndt på Sukkertoppen Gymnasium i Valby fulgte fordommene om Taastrupgaard med. Ret hurtigt blev jeg stemplet som “ghettopigen”. Eleverne i min klasse havde åbenbart en forestilling om, at jeg med min mørkere hudfarve og sorte får, automatisk kom fra en ghetto.

De så mig som hende “ghettopigen”, der ikke kunne sige Taastrup korrekt, men i stedet sagde Tjårstrup. I løbet af min gymnasietid lærte mine klassekammerater mig heldigvis bedre at kende, og indså, at Taastrupgård ikke var så slem som de oprindeligt troede.

TGV-tøs

Det var jo ikke så slemt….

Hvis jeg gerne ville ændre folks opfattelse af Taastrupgård, så blev jeg nødt til at være en del af lokalsamfundet og lære området bedre at kende. Derfor tog jeg en beslutning og meldte mig til et journalistkursus som det boligsociale kontor i Taastrupgård havde arrangeret. I løbet af kurset

opdagede jeg mange positive tiltag i gården, og indså at der er en masse spændende aktiviteter for borgerne i området.

Det var jo i virkeligheden slet ikke så slemt at bo i gården. I løbet af kort tid blev jeg en aktiv medspiller, da jeg var aktiv i ungdomsredaktionen som borgerjournalist. Jeg skrev artikler, lavede interviews, tog billeder og gav en hjælpende hånd til diverse arrangementer. Herigennem lærte jeg for alvor gården og dens mange beboere at kende.

Jeg har nu boet i Taastrupgård i snart fem år og kan i dag med sikkerhed sige én ting om gården: jeg elsker den! Gården har givet og giver fortsat en masse muligheder til unge, ældre, børn og voksne. Man udvikler sig, får gode kontakter gennem samarbejde og hjælper hinanden indbyrdes.  Gennem mit frivillige arbejde som borgerjournalist har jeg eksempelvis fået arbejde andre steder inden for samme område.

Lad mig vise dig rundt

Gården giver så meget til os beboere, at alle de fordomme jeg tidligere havde i dag er skyllet væk. Gården er ikke som folk siger den er. Kan du ikke det danske sprog ordentligt, så kan du smutte ned i sprogskolen i gården, og har du brug for vejledning inden for sundhed og idræt, så står sundhedskonsulenterne til rådighed. Er dit skab løst i køkkenet, så kan du tilkalde en håndværker, som hjælper dig med et smil.

Som et ordsprog lyder: ”Fordomme er en buket blomster, som man bør omarrangere en gang i mellem”. Det har jeg heldigvis lært at gøre.

Det kan godt være min gård ifølge mainstream-medierne bliver omtalt som en ”farlig” ghetto, men lad mig vise dig rundt en dag, så kan du se, at det ikke er så slemt.

Comments are closed.