Hjertevarm Mad – fra hele verden

hjertevarm

Ethniqa er blevet sat i stævne i Carlsberg byen,  af journalist og forfatter Rushy Rashid, for at deltage i en workshop omkring Rashid’s kommende kogebog. Da vores udsendte træder ind i lokalet, bliver hun mødt af tre dansk-somaliske kvinder, der alle er farverigt klædt. En af kvinderne har lyserød øjenskygge på, en grøn turban og smiler spændt. Kvinderne er alle tilknyttet “Bydelsmødrene”, og har en masse erfaring fra det somaliske køkken. I aften står der opskrifter på dagsordenen, og  kvinderne diskuterer ivrigt de mange traditionelle retter.  Er der nogle af de somaliske retter man kunne gøre sundere? Måske kunne man erstatte olien? Tilsætte flere grøntsager og færre kulhydrater?

Tekst og foto af Nawaal Abdi-Razak

I Danmark er der et relativt stort problem med hjertekarsygdomme i etniske minoritetsgrupper. For Hjerteforeningen har det været svært at gøre noget ved det høje tal, så de har startet et samarbejde med Bydelsmødrene og journalist Rushy Rashid, for at gøre noget ved problemet. De tre parter er gået sammen, for at lave kogebogen “Hjertevarm mad – fra hele verden” med opskrifter, der skal formindske hjertekarsygdomme blandt etniske minoritetsgrupper.

Rushy Rashid blev i 2015 ambassadør for Hjerteforeningen, og står i spidsen for projektet. Tilbage i 2008 udgav hun kogebogen “Mit Pakistanske Køkken”, og glæder sig til at gå i gang med dette nye kogebogsprojekt, der skal rumme opskrifter fra fire forskellige nationaliteters traditionelle hverdagsretter.

Det handler om kosten

En af de ting som er med til at forebygge hjertekarsygdomme er at rette op på usund kost, og det kan denne kogebog forhåbentlig være med til. Kogebogen fokuserer på opskrifter fra det arabiske, tyrkiske, pakistanske og somaliske køkken, der alle har det tilfælles at især olie fylder meget.

“Eksempelvis spiser en del somaliere en klump brun, klistret og sød delikatesse/slik (kaldet halwa), som er lavet af sukker, majsstivelse og olie. Er der måske noget man kunne ændre der? Måske kan den laves på en sundere måde?”, spørger Rushy Rashid.

Rushy Rashid pointerer at kogebogen kan fremme sundheden ved hjælp af kosten, med udgangspunkt i de fire køkkeners hverdagsretter. Derfor har hun rejst rundt i flere dele af Danmark, og samlet opskrifter fra de forskellige minoritetsgrupper.

Der skal “skrues ned” i opskrifterne

Under workshoppen med de somaliske bydelsmødre, bliver der diskuteret frem og tilbage omkring de traditionelle somaliske retter. Kvinderne diskuterer deres forskellige opfattelser af hvad der er “typisk” somalisk mad. Der er bred enighed, men også en del uenigheder.

”Nej, nej, nej, det der laver jeg ikke, det gør I fra Jylland, her på Sjælland laver vi maden sådan her”, udbryder en af kvinderne, og illustrerer det på et papir. Når der derefter bliver spurgt ind til, hvad der menes med Jylland og Sjælland, forklarer en af kvinderne at hun stammer fra Somaliland, mens de to andre kvinder stammer fra Somalia. Somalia er Sjælland, mens Somaliland er Jylland, forklarer de smilende. Somaliland løsrev sig i 1991 fra Somalia, men er endnu ikke internationalt anerkendt som en selvstændig stat.  

Selvom Hjerteforeningen rådgiver omkring sund mad, har organisationen endnu ikke haft held med at ændre minoritetsgruppernes madvaner. Ifølge Rushy kan den negative udvikling måske ændres, ved at tage kvindernes daglige retter og konvertere dem til sundere versioner.

“Problemet har længe været at kvinderne ikke har vidst, hvor de har skulle skrue ned,  for de vil alle gerne lave sundt mad”, forklarer Rushy Rashid.  

Når opskrifterne fra de fem køkkener er blevet samlet ind, vil de blive sendt til opskriftsudvikling i Hjerteforeningen. Her vil man kigge på hvor meget fedt, sukker og salt de enkelte retter indeholder, og dernæst justere dem til en sundere versioner. Eksempelvis kunne man måske putte flere grøntsager i maden, udskifte almindelige ris med fuldkorn, eller lave noget i ovnen i stedet for at friturestege det.

Projektet lever videre efter kogebogen

Når kogebogen er færdig, er det ikke meningen at kvinderne skal få dem udleveret og bare tage hjem og lave maden. For at sikre at kvinderne får gavn af bogen og alle de sunde opskrifter, er det vigtigt at de dagligt bruger opskrifterne, og deler de erfaringer de har fået ved at være en del af projektet.

“Når kogebogen er udkommet, vil der blive arrangeret kurser i 5 forskellige dele af Danmark. De kvinder som deltager i kurserne får udleveret et bevis, og lærer om principperne for hvad sundt mad er. Efter kurset skal de skrive under på, at de tager hjem og laver to madlavningsaftener hver. På den måde bliver deres erfaringer spredt til venner og familie. Denne metode kan sørge for, at kvinderne får lavet opskrifterne derhjemme”, forklarer Rushy Rashid.

Derefter vil Bydelsmødrene trænes i at lave maden, så de selv kan lave madlavningskurser til målgruppen, som er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

Fakta Boks:

Hjerteforeningen er den næststørste sygdomsbekæmpende organisation i Danmark. For Hjerteforeningen har det være svært at få de etniske minoritetsgrupper til at samarbejde, derfor har Rushy Rashid valgt dette, som sit fokus som ambassadør.  

Landsorganisation Bydelsmødre blev stiftet tilbage i 2011. Bydelsmødrene er alle kvinder med minoritetsbaggrund, der arbejder frivilligt i deres lokalområde, for at støtte kvinder med samme baggrund. Bydelsmødrene guider eksempelvis kvinder med minoritetsbaggrund i mødet med borgerservice eller jobcenteret.

Kogebogen “Hjertevarm Mad – fra hele verden” udkommer i slutningen af marts 2017.

Projektet er støttet af TrygFonden.

 

Comments are closed.