Er kulturkløften blevet større eller mindre?

Ayan MouhoumedDa jeg med spænding i maven og nervøsiteten malet i ansigtet begyndte på gymnasiet i Avedøre tilbage i ’98, opdagede jeg straks to ting. De etnisk danske elever og eleverne med anden etnisk baggrund indfandt sig i hver deres lejr. De to grupper kommunikerede i timerne, men optrådte i de fleste andre sammenhænge som adskilte.

Dem med fremmedklingende navne hang med andre med fremmedklingende navne, mens dem med traditionelt etnisk dansk navne hang med de andre med traditionelt etnisk danske navne. Enkelte forsøgte at ‘cross over’, men fejlede. 

Af Ayan Mouhoumed Foto: Alexander Holte Zehntner

Jeg var ikke uskyldig og havde få intentioner om at bygge bro mellem de forskellige kulturer, der eksisterede. Det var simpelthen bare nemmere at hænge ud med mine ‘egne’. Selvom der kun var enkelte andre med somalisk baggrund på min årgang, anså jeg eleverne med pakistansk, kurdisk, arabisk og tyrkisk baggrund, som værende mine ‘egne’.

Vores kulturer var ganske vist ikke fuldstændig ens, men vi delte trods alt grundværdier, herunder vores islamiske baggrund. Det var nemmere at omgåes andre unge, der ikke satte spørgsmålstegn, når jeg ikke kunne faste eller forstod hvorfor jeg ikke drak alkohol.

Mellem to grupper

En af mine klassekammerater forsøgte at ‘cross over’ og kommunikere med de etnisk danske piger fra klassen. Hun satte sig sammen med dem, når der skulle laves gruppearbejde, i kantinen, og gjorde i det hele taget sit bedste for at blive accepteret af den etnisk danske gruppe piger. I starten var jeg en smule forvirret over hendes forsøg, men inderst inde forstod jeg at hun forsøgte at blive en naturlig del af begge grupper.

Tit havde jeg nemlig selv leget med tanken om at ‘cross over’, men følte mig usikker på om jeg ville fejle og om de etnisk danske elever ville tage i mod mig med åbne arme eller give mig den kolde skulder. Jeg var måske også bange for, at mine veninder ville føle at jeg fravalgte dem til fordel for de andre. Derfor blev det blot ved tanken, mens jeg undrede mig over, hvorfor mon de etnisk danske piger ikke forsøgte at ‘cross over’. Måske rodede de med samme tanker som jeg selv?

Det kræver viljestyrke og tålmodighed

At bygge bro mellem to forskellige kulturer kræver viljestyrke, tålmodighed og hårdt arbejde. Man kan ikke altid regne med, at bare fordi man selv rækker en hånd ud, at man nødvendigvis får noget positivt retur. Dialog er nøgleordet, hvis vi ønsker at minimere kløften mellem ‘os’ og ‘dem’, men i virkeligheden burde diskussionen handle om et fælles ‘vi’.

Ethniqa Magazine forsøger aktivt at bygge bro mellem danskerne. Vi hylder ikke blot kulturers forskelligheder, men fremhæver også lighederne i et forsøg på at lære hinanden bedre at kende. Vi er alle danske, men vi behøver ikke at se ens ud, tænke de samme tanker eller bo det samme sted. Uanset om man bor i en såkaldt ‘ghetto’, i forstaden eller på Strandvejen, så har man ret til at værne om egne værdier og normer. Hvordan man definerer sig som dansk er op til en selv og skal ikke dikteres af andre.

Dialog dialog dialog

I bund og grund handler det om dialog. Hvis du ønsker forandringer, så nytter det ikke noget at sidde på sofaen, og tro på at de kommer overnight. Det er vores fælles ansvar, at bidrage positivt, så kløften mellem kulturer ikke vokser.

Jeg har desværre ikke den endelige løsning på hvordan ‘os’ og ‘dem’ bliver til et fælles ‘vi’, men jeg ved at dialog og oplysning er vejen frem.

På Ethniqa Magazine forsøger vi netop at oplyse om forskellige slags danskere, så læseren kan få indblik i andre kulturer. Vi forsøger at portrættere alle slags danskere, og give et billede af at danskere kommer i alle farver.

Comments are closed.