EN MORS UKUELIGHED

Babak Vakili

Langt væk fra det øvrige cafemiljø på den søvnige Refsnæsgade på Nørrebro ligger Wascator. Det er rapper Babak Vakilis stamsted, og det er her, han har foreslået Ethniqa Magazines udsendte at mødes til en snak om hans mor. Uden for har de første efterårsblade lagt sig på brostene. En barnevogn står parkeret. Den første øl er blevet serveret, og Marlboroen er blevet tændt. Den svage sol hænger lavt.

Af Pia Mathilde Blichfeldt Henriksen Foto: Caroline Fabricius

Skal vi ikke sidde udenfor, spørger Babak, da han kommer ind. Han fortæller, at han har boet og levet inden for en radius af femhundrede meter hele sit liv. En gang boede han et halvt år i Berlin, men ellers har hans liv taget sig ud netop her.

I maj udkom Babaks debutalbum ’Ord som vind’, der blandt andet rummer nummeret ’Dedikereret’. Det handler om hans mor.

– ”Det min mor gjorde, da hun kom hertil fra Iran, er indbegrebet af integration. Fra day one fik hun undervisning i dansk, fra day one tog hun sig en uddannelse, fra day one fik hun sig et arbejde,” fortæller han.

Flygtede fra Iran

Babaks mor og far kom til Danmark i starten af firserne. Som aktivistiske kommunister flygtede de fra det iranske præstestyre. De flyttede ind på Kollegiegården på Nørrebro og startede kort tid efter op på uddannelse. Faderen ville

være ingeniør og moderen blev uddannet farmaceut. I 1986 fik de deres eneste søn sammen.

På Nørrebro sidder Babak med sin kaffe i et glas. Han fortæller om sine foredrag, han holder for danske skoleelever. Hans mor spiller en central rolle i hans oplæg. Han har også skrevet sangen ’Dedikeret’ til hende.

– ”Jeg har ikke rigtig nogle psykiske issues. Hvis du ved, hvad jeg mener. Det skyldes min mors opdragelse, tror jeg. Min mor har altid tænkt på mig. Hun har altid sat mig først”, fortæller Babak.

Det varer ikke længe, før ægteskabet mellem Babaks forældre begynder at smuldre. De bliver skilt, da han stadig er lille.

En hård skilsmisse

– ”Pludselig var der ingen politisk kamp at kæmpe. Nu var det kærligheden, der skulle bære forholdet. Mine forældre var bare sammen, alene. Med en søn. Og det tror jeg både var for meget og for lidt for min far”, fortæller han om skilsmissen.

Skilsmissen tog hårdt på Babaks mor, som opdragede sin søn alene, mens hun forsøgte at få et liv i Danmark til at fungere. Babak kan godt mærke, at opdragelsen påvirker hans liv i dag. Særligt efter han fik at vide, at hans mor havde lidt af depression.

– ”Da jeg i mit voksenliv fandt ud af, at hun havde haft en depression på grund af skilsmissen, samtidig med at hun knoklede for, at jeg kunne have en god barndom, blev jeg virkelig overrasket. Jeg vidste godt, at skilsmissen tog hårdt på hende, men som barn så jeg jo slet ikke sådan noget”.

Babaks far stifter en ny familie efter bruddet og flytter til Tyskland nogle år efter. Men faderen var ofte i København for at besøge sin søn. Heller ikke her, blandede Babaks mor sine følelser ind i forholdet mellem drengen og hans far.

– ”Hun insisterede altid på, at jeg skulle blive ved med at se min far”, siger han.

Babak Vakili

Følte sig aldrig helt som en dansker

Ud over at Babak nærer en dyb respekt for, at hun gjorde alt for at give ham en god barndom, er han også fascineret af den person, hun er. Han er optaget af hendes historie og beundrer hende for hendes kamp i Iran. Selvom Babak er vokset op med sin mor, er der stadig mange ting, han først har lært om hende i de senere år. Men også ting, han først nu er begyndt at reflektere over.

– ”Hun har gået til dans, klaver, blokfløjte. Hun er med i frivillige organisationer. Dyrker yoga, løber i dyrehaven og vinterbader. Så læser hun om den danske arbejderbevægelse. Hun har virkelig engageret sig i det danske samfund på et niveau, jeg slet ikke forstår”.

Selvom Babaks mor engagerede sig i det danske samfund, har hun også oplevet diskrimination.

– ”Hun har boet her i snart 30 år. Alligevel har hun aldrig følt sig helt som en dansker. Jeg tror, hun har oplevet racisme. Hun har ikke følt et ligeværd mellem hende selv og andre danskere. Så føler man sig som en mindre del af samfundet”, siger han og kommunikerer karakteristisk med hænderne.

Hun havde nok i sig selv 

Beretningen om Babaks mor er til dels en tragisk historie, om et menneske, der har måttet kæmpe for alt. En kvinde, der måtte kæmpe mod tyranni i sit hjemland og kæmpe med en depression oven på en smertefuld skilsmisse i hendes nye hjem. Det er historien om, hvordan en kvinde på trods af en kæmpe indsats ikke føler sig som en anerkendt del af det danske samfund. Men det er også historien om et menneske, der har givet ressourcer og overskud videre til sin søn, til den næste generation.

Når Babak beretter om sin mor, er der et ord, der siger det hele. Et ord, som hun også er beskrevet med i rapteksten. Babaks mor har en energi. Hun har en energi, de færreste er i besiddelse af.

Uden for Wascator er det blevet køligt. Det er ved at være eftermiddag. Babak spørger, om vi kan gå over i vaskekælderen. Han skal nå at hænge sit vasketøj op. Jeg bor lige her ovre, siger han. Vi traver over den søvnige gade, til en port. Vi går ind i baggården og ned i vaskekælderen.

Mens vi står og putter tøjet i vasketøjskurven, spørger jeg ham, om hun er en inspiration for ham.

– ”Ja, min far stak af. Han blev fristet af alle tilbuddene i Vesten. Det kender jeg godt fra mig selv. Men min mor – hun havde nok i sig selv. Det er en styrke, jeg beundrer”.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *