Der er desværre en systematisk favorisering af flygtninge

MannaJeg husker det tydeligt. Det var i maj 2015 og jeg skrev bacheloropgave. Derfor tog jeg turen forbi Københavns Hovedbanegård hver dag i to uger, og på de to minutter det tog mig at krydse gennem stationen så jeg mellem 50 – 100 flygtninge, hovedsageligt fra Eritrea. De fleste danskere følger med i mediernes dækning af flygtningestrømmen. Vi hører om de tusindvis af syriske flygtninge, der flygter fra så forfærdelige omstændigheder som man overhovedet kan forestille sig. Men er de syriske flygtninge de eneste med en ulykkelig historie om forfølgelse og terrorisering? Hvorfor fokuserer medierne overvejende på de syriske flygtninge? Hvorfor hører vi ikke om de tilstande afrikanere flygter fra?

Af Mana Tarah / Foto Samy Khabthani

Jeg har tit undret mig over hvad denne særdækning af syriske flygtninge skyldes. De udgør en stor del af flygtningestrømmen, men de er langt fra de eneste. Jeg savner dækning af de afrikanske flygtninges forhold og at deres stemmer bliver hørt i debatten. Mange af dem flygter fra de samme omstændigheder som syrerne lider under. Jeg mener at terror og massedrab pga. Boko Haram og Al-Shabab er ret lig syriske tilstande. Hvad skyldes det egentlig at vi kun ser de mellemøstlige flygtninges narrativ fortalt i medierne? Har de vestlige medier selektiv sympati for flygtninge, der ligner ‘dem’ mere? Og er det god gammeldags racisme, der tilsidesætter de afrikanske flygtninge?

Vi er nok alle stødt på stereotyper, hvor afrikanere udstilles som uciviliserede og med lav intelligens. Stereotyper skabt til at dehumanisere og begrænse afrikanere til primitive og ikke-relaterbare fortællinger. Afrikaneres tilværelse ses som banal underholdning, og derfor mindre seriøs og komisk. Et menneskesyn, der gennem tiden er blevet promoveret via manipulerede kolonihistorier, herunder litteratur som f.eks. børnebøger og skuespil. Bivirkningerne har desværre fundet fodfæste og manifesteres i dag i europæiske mediers manglende dækning af afrikanske problemstillinger.

Afrikanere er andenrangsflygtninge

Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til hvordan flygtningekrisen har vist, at medierne stadig har et problem med at belyse afrikaneres menneskelighed. Der er præference for at dække og hjælpe flygtninge fra Mellemøsten fremfor de afrikanske selvom tre ud af fem lande, hvor de fleste flygtninge kommer fra er afrikanske. Det understreges af en BBC-reportage fra september sidste år.

Allerede inden flygtningene når til Europa findes der et hierarki for bådflygtninge, hvor afrikanerne sættes i bunden og derfor har større chance for at drukne. Når de heldige når frem til Europa bliver de inddelt i to grupper. Syrerne og irakerne anses som mere veluddannede, hvorimod de afrikanske anses som fattige og dårligere uddannede. Synes du at det lyder lidt for voldsomt til at være sandt? Både Time, The Guardian, Al-Jazeera m.fl. har taget ovenstående problemstillinger op.

Racisme eksisterer desværre stadig

Et eksempel på europæiske mediers og lederes selektive empati er det syriske flygtningebarn Aylan, der lå død på en tyrkisk strand, som udløste en voldsom offentlig reaktion, som døde afrikanske flygtningebørn ikke får. Fem dage før blev en del afrikanske børn fundet død på en egyptisk strand uden nogen form for offentlig reaktion eller mediedækning. Billedet af Aylan har endda fået Storbritanniens premierminister David Cameron til at tage i mod 20.000 syriske flygtninge, og derudover besøgte han også flygtningelejre i Libanon for at udtrykke hans empati for de syriske flygtninge.

Disse handlinger finder jeg positive, men hvorfor får afrikanske flygtninges kår ikke samme opmærksomhed og mediebevågenhed? Det eneste tidspunkt Cameron har nævnt de afrikanske flygtninge, er da han lovede en rute tilbage til de samme rædsler, de var flygtet fra.

At flygtninge bliver favoriseret baseret på om de er fra Mellemøsten eller fra Afrika syd for Sahara er et bevis på at racisme desværre stadig eksisterer i Europa. Selvom det ikke udtrykkes i samme grad som før er det en vigtig problematik at visse grupper bliver dehumaniseret og andre gives særbehandling. Den seneste flygtningekrise og de mange eritreanske og andre afrikanske flygtninge, der ikke eksisterer i den danske mediedækning, har kun tydeliggjort denne realitet for mig.

Comments are closed.