DO DANSKA

Jonas Suchanek har sagt, at han skrev ’Do Danska’, fordi han blev træt af at give svar på det evindelige spørgsmål: ”Hvor kommer du fra?”. For at spare de mange timer på forklaringer skrev han sin debutroman, der udkom på Gyldendal og fik masser af ros fra anmeldere i næsten alle store danske aviser.

Af Tatjana Kristensen Foto: Gyldendal

Jeg har købt bogen uden at læse anmeldelserne først. Det var titlen, der tiltrak mig. I mine øjne lignede titlen udtrykket ’Du, dansker’ udtalt med en kraftig accent. Desuden vil emnet ’emigration’ være spændende for mig hele livet, fordi jeg selv er emigrant. Det viste sig dog, at ’Do Danska’ betyder ’Til Danmark’ på tjekkisk, men det kan man ikke vide, før man har læst anmeldelserne eller selve bogen.

Bogen er kort og letlæst og er skrevet med en humor, der står i modsætning til den historie, der udfolder sig. Historien handler om en lille dreng fra det kommunistiske Prag, der flytter til Danmark med sin mor og storebror for at få et bedre liv. Efter et kort ophold på Sandholm flytter de til Jylland og får alt, hvad de ønskede sig: bolig, uddannelse, et liv i et frit, demokratisk land … Og dog. Der er ingen af dem, der er lykkelige. Moderen begår den ene fejl efter den anden og mister til sidst alle sine illusioner. Drengene kan ikke finde ud af at være sammen og ender i et miljø med stoffer og misbrug. De har slet ikke nogen ambitioner om at få en uddannelse eller et arbejde. Hvad gik der galt?

Man snakker om en ny bølge af bøger skrevet af børn af emigranter. Yahya Hassan blev superpopulær med sin digtsamling, hvor konflikten mellem to generationer udspiller sig i al sin vrede. Olga Grjasnowas debutroman ‘Russeren er en, der elsker birketræer’ om en ung russisk-jødisk kvinde, der bor i Tyskland, var nomineret til månedens roman i august 2013 og blev en af sæsonens mest omtalte, da den udkom i Tyskland. En stor konflikt udspiller sig i disse bøger. En konflikt som jeg hverken vil kalde en ren generationskonflikt eller en ren konflikt mellem samfund og individ. Det er snarere en identitetskrise og konflikten mellem forventninger og realiteter, der er fælles for hovedpersonerne.

Alle emigranter forventer bedre liv for deres børn når de beslutter sig at forlade deres hjemland. Mange af dem har ofret deres sociale status samt tidligere vante liv for at opnå noget bedre i et fremmed land – hvis ikke for sig selv, så for deres børn. Og det er sjældent, at børnene bliver spurgt om de vil have dette bedre liv.  ’Hvad skal jeg kalde mig selv? Det var ikke mig, der flygtede, det var mor og Marek. Jeg blev taget med. Har aldrig haft et valg.’

Jeg er en af dem, der har taget mit barn med mig uden at spørge hende. Jeg er en af disse mange forældre, som ønsker sine børn et bedre liv. Samtidig er jeg også en af dem, som oplever masser af daglige konflikter og ’pinlige’ situationer på grund af min baggrund. Derfor bliver bogen ’Do Danska’ meget genkendelig for mig, på trods af at mine oplevelser og erfaringer var ikke de samme. Moderen som romanfigur er beskrevet i bogen på en måde der gør hende meget spændende og levende og vækker sympati. Man vil gerne vide, hvordan hendes liv bliver. Der er ingen vrede eller andre stærke følelser i bogen, historien er fortalt roligt og eftertænksomt, og underspillet humor viser sig at være en del af den.

’Marks fars evige emne er indvandrerne. Man kan ikke være i bussen for dem, man skal flytte sig på fortovet, de larmer og laver ballade. Hvad er de her for? Jeg tygger på min kylling og ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er kompliceret. Ordet indvandrer er underligt gammeldags. Som om man vandrer ind. Det gjorde vi ikke. Vi tog toget. Ordet lægger også subjektet i defensiven. Indvandreren er trods alt ikke en udvandrer, selvom han / hun er begge dele. Ordet tager ikke forbehold for det, som mennesket efterlader.’ (citat fra bogen)

Bogen får 4 ud af 5 EM-stjerner. Kan købes elektronisk for 130 DKK eller i papir udgave for 231 DKK på Saxo

 

Comments are closed.