BRUN MANDS BYRDE

Udadtil er han en succes. Han hedder Hassan, men han bor på Østerbro med sine danske designklassikere og er integrationens kæledægge. Han er så dansk, man kan være, når nu ens far er fra Pakistan, og ens hud er farvet. Han gør alt, hvad han kan for at leve op til omgivelsernes forventninger. Som da han er på Sejerø med sin familie og forsøger at bekæmpe de mistænksomme blikke med store mængder bacon og øl. Hassan er splittet og hans liv er baseret på roller. Bogen viser, hvor hult det runger i denne ’integrationssucces’, og hvordan omverdenen ikke kan rumme hans rodløshed eller har forståelse for hans stræben efter accept.

Af Pia Mathilde Blichfeldt Henriksen Foto: Lindhardt & Ringhof

De 219 sider er en ordstrøm fyldt med sarkasme og næsten barnelige sætninger, der understreger ironien og absurditeten i et verdenssamfund, hvor han enten er meget farvet eller helt hvid, alt afhængigt af, om han befinder sig i Harlem eller Libanon. Men som ’talsmand for minoritetsrettigheder’ og som den integrationssucces han er, viser forfatteren også læseren integrationsprojektet som værende fyldt med uambitiøse mennesker, der ikke har forståelse for den samfundsgruppe, de ønsker at rykke, og som panikker, når spørgsmålet, om ’hvordan’ integration skal lykkes, bliver stillet.

Hassan Preisler vender alting på hovedet ikke mindst, fordi han referer Rudyard Kiplings digt ’White Mans Byrden’. Den hvide mand har indprentet sig i Hassan, som spørger sig selv, om han er halvt djævel, sådan som digtet tilskriver. I Kiplings digt opfordrer han den hvide mand til at tage ud for at opdrage det (råd)vilde folk, men med Brun Mans Byrde ser man en farvet dansker, der har solgt ud sine af værdier for at leve op til de forventninger, den hvide mand har til det rådvilde folk.

Brun mands byrde får 5 ud af 6 EM-stjerner

Du kan købe bogen her & læs vores anmeldelse af teaterstykket bag bogen her

Comments are closed.