Ayoe Angelica: VI MISFORSTÅR ORDET “INTEGRATION”

 Ayoe Angelica

Selvom sangerinden Ayoe Angelica ser sig selv som dansker, kan hun sagtens se fordelene ved at have en etnisk kulør, og med sin smukke soulede stemme har hun turneret med Alphabeat og Per Vers. Og så stod hun ved Basims side foran hele Europa til Eurovision Song Contest 2014 og var med til at sætte lidt kulør på det at være dansk.

Af Maria Lyngsø Hougaard Foto: Ayoe Angelica

En af de største aftener i mit liv

I 2008 gik den dengang 20-årige Ayoe Angelica med etiopiske rødder op på den lille scene på Jazzhouse i København iført en smuk lilla kjole. Der var release-party for hendes første album ”I´m Amazed”:

– Det er for mig en af de største aftener i mit liv, fordi der var fuldstændig proppet, og jeg stod bare der og var en lille pige. Og det var bare mega stort,” fortæller Ayoe og lader minderne svæve tilbage:

– Da jeg gik og drømte om at blive sangerinde, sagde folk altid til mig; du må sørge for også at få en uddannelse, du kan falde tilbage på. Undtagen min far og mor. De mener, at hvis man har noget at falde tilbage på, så er risikoen større for rent faktisk at falde. Jeg er dog ved at uddanne mig til lærer, og det er en fed pendant til musiklivet, for det handler meget om fællesskab fremfor ”se mig”. Men jeg føler samtidig, at jeg er halvt begge steder, så jeg er nok nødt til at sætte læreruddannelsen på pause men stadig huske de gode ting, jeg har fået med derfra, forklarer Ayoe om sin fremtidsplaner.

Forventningerne blev ikke indfriet

Den sidste årrække har Ayoe Angelica ladet sine egne albums ligge og i stedet taget på turne med musikere, der har opnået stor succes og anerkendelse hos danskerne:

– For nogle år siden følte jeg, at der skulle ske noget nyt. Jeg havde udgivet et album i 2008 og et i 2010. Jeg havde virkelig høje forventninger, men de blev ikke indfriet. Jeg blev spillet lidt i radioen og fik nogle fine anmeldelser, men der var ikke kommet det der store gennembrud, som jeg lidt naivt havde forestillet mig. Så jeg var lidt kørt surt i det og havde ikke lyst til at kaste mig ud i et tredje album. Der skulle ske noget andet, fortæller Ayoe, der nu er 27 år.

En dag var rapperen Per Vers i den anden ende af mobilen. Han havde hørt hendes album og ville gerne have hende med på sin kommende turne som sangerinde, fordi han syntes, hun sang vildt godt:

–  Det kan godt være, det også er fordi, jeg er lysebrun, griner Ayoe:

– Hvis man ser en musikvideo med en hvid rapper, så skal der næsten altid stå en nougatfarvet pige ved siden af. Og jeg ved, at jeg bliver booket til rigtig mange ting, fordi jeg har en god stemme, men jeg er også bevidst om, at jeg bliver booket til mindst ligeså mange ting, fordi jeg har den her kulør, og det er helt fint, slår hun fast.

Har altid optrådt

Ayoe har aldrig været i tvivl om, at hun skal stå på en scene. Det har hendes familie heller ikke, selvom mor og far ofte har battlet om, hvorvidt hendes kunstneristiske evner kommer fra moderens afrikanske rødder eller faderens kreative familie. De har endda opmuntret hende til at spille klaver i stedet for at lave lektier:

– Min søster var den eneste, der blev irriteret, når jeg øvede. Så hvis jeg skulle drille hende, skulle jeg bare sætte mig ned ved klaveret og spille og synge, imens hun så fjernsyn. For vores forældre ville aldrig nogensinde bede mig stoppe, for det er for dem meget bedre at spille klaver end at se fjernsyn. Så min søster er indirekte skyld i, at jeg fik øvet meget, griner Ayoe.

Lige siden hun var lille, har Ayoe sunget og lavet rim og remser. Men det var først, da hun var omkring 12 år gammel, at hun optrådte til en nytårskoncert i hjemme i sin lille barndomsby i Jylland:

– Jeg sang solo og fik det største bifald og den største ros, jeg nogensinde havde fået. Jeg kan huske, at jeg tænkte; wow, jeg må være ret dygtig til det. Det troede jeg egentlig ikke. Jeg sang jo bare, fordi jeg godt kunne lide det. Men da jeg så fandt ud af, at jeg også havde talent, så tænkte jeg, at det så var det, jeg skulle gøre så.

Det gik op for mig, at hvis man var racist, kunne man heller ikke lide mig

Ayoe kommer fra en lille flække i Jylland, hvor de eneste, der så anderledes ud, var hendes søster, mor og hende selv. Det var en meget idyllisk barndom, og Ayoe var ret gammel, før hun så på det faktum, at de så anderledes ud end de andre i byen:

– Jeg havde ikke de der situationer, hvor jeg lagde mærke til, at min veninde var lysere end mig, for det var bare helt selvfølgeligt. Det var først, da jeg blev teenager, at jeg fandt ud af, at der var noget, der hedder Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti og racisme. Det var først der, det gik op for mig, at hvis man var racist, så kunne man heller ikke lide mig. Så jeg har levet i en afskåret lille bobble, men jeg synes, det er skønt med mangfoldighed, og at der her i København, er folk i alle mulige farver, typer og former. Jeg er personligt blevet skånet for alt, hvad der har med racisme og fremmedhad at gøre. Men jeg har hørt skrækhistorier, fortæller Ayoe, der flyttede til København i 2007 efter sin studentereksamen, fordi hun havde fået en pladekontrakt.

Vi misforstår ordet ”integration”

Ayoe synes dog, at man skal passe på med at skælde danskerne ud og generalisere den vej rundt:

– Der er masser af folk med åbne arme, der omfavner den her mangfoldighed. Selvfølgelig er der kedelige tilfælde på begge sider, men der er også masser af folk med anden etnisk baggrund end dansk, der lever i total harmoni, og masser af danskere, der omfavner dem.”
Ayoe synes dog, at der er mange danskere, der misforstår ordet ”integration” og tror, at det betyder, at immigranterne skal tilpasse sig det danske samfund:

– Men i virkeligheden betyder integration, at man integrerer sig gensidigt med hinanden, og det kunne jeg godt tænke mig, at der var én der sørgede for at få defineret en gang for alle over for alle danskere. Jeg tror, at vi alle skal blive bedre til at forstå, at det er et kompromis, når der foregår integration. For når Hr. og Fru. Danmark siger om en indvandrerfamilie, at de er rigtig godt integreret, så betyder det ofte, at familien er begyndt at flage med dannebrog og spise svinekødsfrikadeller. Det er ikke integration, men assimilation, hvor man opgiver og ændrer den kultur, man kommer fra. Og jeg synes da det er synd, hvis folk skal være ens. Integration må betyde, at danskere også tager ud og spiser på en pakistansk restaurant. Vi skal lære af og inspirere hinanden – det er integration!,  slår Ayoe fast.

 Ayoe Angelica

Basim, Melodi Grand Prix og Dannebrog

Integration og det at have en anden etnisk baggrund kom for alvor i højsæde, da Ayoe stod på scenen med Basim under Eurovision Song Contest 2014 for Danmark:

– Der kom en del polemik omkring det, fordi da vi stod på scenen, rullede der til sidst et dansk flag ned bag ved os. Da Basim fortalte mig om den plan, sagde jeg; ej, hvorfor nu det Basim, det er så meget dansk folkeparti. Men hans budskab var netop, at vi skal have det danske flag tilbage. Det tilhører ikke Dansk Folkeparti. Det er jo for alle danskerne. Og det budskab kunne jeg godt lide – sammen med symbolet i, at vi stod seks mennesker på scenen med seks forskellige hudfarver og nationaliteter. Men vi var alle danskere og med dansk som vores modersmål. Og så ruller dannebrog ned som et statement på, at det er sådan Danmark ser ud i 2014.  Det kunne jeg vildt godt lide.

Hele oplevelsen understregede dog for Ayoe, at det i Danmark er svært at blive set 100 % som dansker, når man har en eksotisk hudfarve:

– Der var en avis, der havde ringet til Basim og spurgt, om han ikke synes, det er underligt, at en indvandrer kan vinde det danske melodi grand prix. Hvortil Basim havde svaret, at han jo ikke er indvandrer, han er født her i Danmark. Så han har været total cool. Jeg synes, det er trist for dem.

Og som sangerinde var det en stor oplevelse for Ayoe at synge for Danmark. Den meget store opsætning, de nye bekendtskaber og det sociale er et eventyr, som hun altid vil huske:

– Mine nerver er ret meget de samme, om det når ud til hele Danmark eller er en lille koncert på en festival, for det jeg leverer, skal jo være lige godt. Men Eurovison er en kæmpestor maskine og man er bare en lille brik. Og jeg var jo ikke uerstattelig, der var også understudies, hvis man bliver syg. Og jeg kan egentlig godt lide at kunne noget, som andre ikke kan og have en uundværlig funktion. Jeg kommer ikke fra et hjem, hvor vi ser meget Melodi Grand Prix, så det har aldrig fanget min opmærksomhed specielt meget. Så det var først, da jeg kom bag kameraet, at jeg for alvor blev opslugt af det, og så har jeg tjekket op på historien. Og så var det ret vildt at være en del af verdens allerstørste musikkonkurrence, og at det så var en dansker med anden etnisk baggrund, der gik hen og vandt det danske.

På turne med Alphabeat og Per Vers

Ayoe har nu turneret med Per Vers i fire år og er med på hans nye album. Det har udviklet hende som solist og givet hende nogle oplevelser på store scener, som hun ikke ville komme til som solist på nuværende tidspunkt:

– Jeg har også været på tur med Alphabeat i næsten to år, og der fik jeg virkelig smagt tilværelsen som popprinsesse, for de er jo ret store og spiller de store steder, så det var fedt at opleve det fra første parket. Før når jeg skrev sange, ville jeg gerne undgå det poppede og det klichefyldte, og da jeg blev booket til at turnere med Alphabeat, følte jeg mig ret fejlbooket, fordi jeg ser mig selv som soul- og jazzsangerinde. Men nu hvor jeg har fået Alphabeat ind under huden, er der startet et nyt mere poppet og kommercielt kapitel for mig, både med hensyn til det musik jeg hører, men også i den musik jeg er ved at skrive lige nu. Jeg fandt ud af, at det var pissesjovt, og at man kommer i godt humør og får lyst til at danse. Der er en masse livsglæde i det. Og jeg er meget livsglad, så hvorfor skulle jeg ikke også udtrykke det i min musik. Udover det er det også helt vildt fedt at stå på scenen foran tusindvis af mennesker og give den gas, mens folk synger med. Det giver et adrenalinkick, og man bliver afhængig, understreger Ayoe.

Det er dog vigtigt for Ayoe, at man skal tænke sig om, før man bare ønsker at blive sangerinde. Hun er bange for, at for mange har den drøm blot for at blive kendte:

– Gør det, hvis du ikke kan lade være. Men lad være med at tro, at musikbranchen er lutter lagkage og VIP. Jeg har befundet mig på rimelig lousy steder og tænkt, at sådan troede jeg ikke, det ville være. Så man skal gøre det, hvis man har en fuldstændig kompromisløs kærlighed til sang og musik. Man skal ikke gøre det, hvis det er for at jagte et VIP-liv. Det er meget svært at opnå fame som sangerinde. Jeg har været i gang siden jeg var 20 år og udgav mit første album, og alligevel er jeg ikke en, der bliver genkendt på gaden. Men jeg elsker det!

Ny popplade på vej

Efter en lang pause uden udgivelser, har tiden som popprinsesse på de store scener og festivaler inspireret Ayoe til at gå i gang med sit tredje album:

– Det er ikke sikkert, at jeg nogensinde kommer til at stå i front på de helt store scener, men man kan være mere fælles om popmusikken, så derfor går jeg mere den vej nu. Så jeg kan godt afsløre, at der er en ny og mere poppet plade på vej, smiler Ayoe hemmelighedsfuldt.

Ayoe Angelica udgav sin nyeste single ”Put Me Put” den 22. September 2014.
Du kan høre singlen på http://www.spotify.com eller for eksempel på http://www.itunes.dk.
Læs mere om hende på Facebook

Comments are closed.