Arab-style risbudding

Arab-style risbuddingDet vrimler med pastelfarver over alt, træerne er blevet grønnere, solen skinner og vejret er blevet varmere. Derfor er det blevet tid til at lave kolde desserter. Denne måned har vi valgt en helt speciel dessert, nemlig rice pudding eller risbudding på dansk. Denne dessert findes næsten over alt i verden, men bliver tilberedt på forskellige måder og smager forskelligt afhængigt af, hvilket land man befinder sig i. 

Af Zeynab Hassoon

Kært barn har mange navne – desserten bliver kaldt noget forskelligt fra land til land, f.eks. Riz be haleeb på arabisk, Arroz con leche på spansk og Sütlaç på tyrkisk.

Den opskrift vi har valgt er en arab-style risbudding med et twist inspireret af den gule pastelfarve, som er så in for tiden. Desserten vil derfor helt klart pifte en hver frokost op og give dine gæster en helt unik smagsoplevelse.

Normalt smager den arabiske version af risbudding af vanilje eller blomstervand, men denne version smager af safran, så vi kan få den flotte og sommerlige gule farve. Som topping dekoreres risbuddingen med hakkede pistacienødder. Den grønne og gule farve vil få dig i sommerhumør, den himmelske smag vil smelte på din tunge, og de knasende pistacienødder kombineret med safransmagen vil tage dig på en eksotisk rejse til fjerne varme lande.

Ingredienser:

4 dl vand

7,5 dl letmælk

¾ dl grødris

¾ dl sukker

1,5 spsk. majsstivelse

3 tsk. blomstervand (kan købes hos diverse grønthandlere)

¼ tsk. safran

Pynt/topping: 50 g hakkede pistacienødder (usaltede).

Sådan gør du:

1. bring vandet i kog i en gryde.

2. Når vandet begynder at koge, hældes risene i gryden og der røres lidt.

unnamed-5

3. Lad risene koge i 5-6 min.

4. Hæld derefter 7 dl af mælken over risene.

5. Når mælken begynder at koge, skrues lidt ned for varmen og der røres konstant med et piskeris.

unnamed-7

6. I en lille skål blandes blomstervand og safran. Blandingen lades stå lidt.

7. Lad risene koge i ca. 20 min. eller til risen er færdigkogt underomrøring med et piskeris.

unnamed-6

8. Når risen er færdigkogt, hældes sukkeret i og der røres rundt i ca. 2 min.

9. Derefter røres majsstivelse og ½ dl mælk i en lille skål.

10. Mens du rør i mælken og risen, hældes majsstivelseblandingen i.

11. Lad mælke-og risblandingen koge i ca. 1 min. under omrøring.

unnamed-8

12. Når mælke-og risblandingen får en tykkere konsistens, hældes safran og blomstervand i.

13. Det hele røres godt sammen til buddingen får en gul farve.

unnamed-9

14. Tag risbuddingen af varmen og fordel den i små skåle.

15. Når risbuddingen er afkølet, stilles skålene med risbudding i køleskabet i ca. 2-3 timer.

16. Når buddingen er kold serveres den toppet med hakkede pistacienødder.

Arab-style risbudding

Comments are closed.