AMEENA BETYDER DEN TROVÆRDIGE ELLER TROFASTE

Michelle Reyes

Da 33-årige dansk-filippinske Michelle Reyes blev muslim som 20-årig måtte hun skifte sit navn. Efter en lang søgen faldt hun over navnet Ameena, der betyder den troværdige og trofaste. Ameena har altid kæmpet mod fordomme. Hele hendes liv har folk haft en mening om hende – enten fordi hun er for mørk i huden eller fordi hendes religion har provokeret. Hun er blevet spyttet på og har fået en mavepuster af en fremmed kvinde, men Ameena er altid kommet op til overfladen igen.

Af Ayan Mouhoumed Foto: Veronica Cruz del Valle

Det betød meget for Ameena at vælge det helt rigtige islamiske navn, der omtaler navnet med stolthed.

– Jeg sad og stregede alle de navne ud, jeg ikke kunne udtale, og jeg synes, at Ameena er pænt til mig, fortæller hun smilende, om dengang hun sad med en bog fyldt med islamiske navne og skulle vælge det perfekte navn.

VILLE VÆRE HVID

Ameena har en dejlig kulør, lysebrune øjne og langt lysebrunt hår. De smukke træk, som hun i dag elsker, har hun tidligere hadet.

– Indtil jeg blev muslim var jeg utilfreds med mit udseende. Jeg har aldrig kunne forstå, når folk har sagt: “Gud, hvor er du smuk”, så har jeg bare tænkt, at de løj. For alle dem, jeg syntes var smukke havde lyst hår, blå øjne og lange ben. Jeg plejede at afblege mit hår, men det blev aldrig blond, men mere orange, smågriner Ameena, mens hun tænker tilbage og fortsætter.

– Jeg havde også grønne kontaktlinser og jeg købte noget afblegningscreme i en afroshop, fordi jeg havde hørt, at Michael Jackson brugte sådan noget. Jeg brugte også noget lyst pudder, og jeg følte mig dansk. Det var vigtigt, at mit ydre skulle passe til mit indre, forklarer hun.

– Jeg gik kun sammen med etniske danskere, men når jeg gik forbi ruderne henne på skolen, kunne jeg godt se, at jeg på grund af min hudfarve så en smule anderledes ud. Jeg har bare aldrig følt mig anderledes, siger Ameena.

DE SAGDE JEG VAR BESKIDT

Følelsen af at være anderledes og skille sig ud blev endnu mere tydelig, da femårige Ameena flytter til Lolland sammen med sin familie.

– De andre børn kastede sten på mig og mine søskende og kaldte os for alle mulige ting. De kaldte os for adoptivbørn, og jeg anede jo ikke hvad det betød. Jeg kunne ikke forstå det og blev ked af det.

Selvom Ameena fandt to piger at lege med, så var det svært for pigernes forældre at acceptere hende.

– Da jeg kom hjem til pigerne, så jeg hvordan moren kiggede på mig. Hun kiggede på mig, som om jeg var lort. Jeg nåede lige at træde ind i deres køkken, og det var som om hun havde set et spøgelse. Det var første og sidste gang jeg legede med de piger, fortæller hun og afslører, at flere forældre frarådede deres børn at lege med hende.

– Jeg mærkede tit, at børnene ikke ville lege, fordi deres forældre havde sagt, at de ville blive beskidte, hvis de legede med mig. Jeg er en smule mørk, og når det er sommertid blev jeg mørkere, fordi jeg hele tiden legede udenfor. Så længe som jeg kan huske, har jeg mødt racisme. Når man bor i en by, hvor man er de eneste mørke mennesker, så mærker man det på egen krop, siger hun.

De mange drillerier resulterede i at Ameena begyndte, at mobbe de svageste i klassen. På det tidspunkt havde hendes familie flyttet meget rundt, og hun havde for tredje gang flyttet skole.

– Man var sej, hvis man hakkede på en af de svage i klassen. Så jeg fandt den svageste af dem alle, og så gik jeg fra at være mobbet til at være mobberen. Jeg har så dårlig samvittighed over det i dag, forklarer hun.

SNEG SIG NED I EN KRISTEN UNGDOMSKLUB

33-årige Ameena har altid troet på Gud, også selvom hun er vokset op hos sin mor, der er ateist.

– Jeg har altid følt, at der har været et eller andet, og at der har været én, der har svaret igen. Det har ikke nødvendigvis været med ord, men med tegn. I gennem hele mit liv har jeg set tegn, når jeg har spurgt Gud om noget, og det er jeg rigtig taknemlig for.

Som 13-årig var det dog ikke cool at sige højlydt, at hun troede på Gud.

– Folk grinede jo af mig, når jeg sagde det. Samtidig med at jeg troede på Gud, så var jeg en lille ballademager, der begik tyveri og brækkede kælderrum op. Jeg var en rigtig lille lort, griner Ameena, når hun tænker tilbage til sine teenagetid.

I stedet for at lytte til rapmusik af Snoop Dogg eller Naughty By Nature ligesom alle de andre sneg hun hver torsdag sig ind i en kristen ungdomsklub.

– Der sad jeg så og lyttede til historier om Jesus og Jomfru Maria. Jeg syntes, at det var vildt spændende, fordi jeg var meget interesseret i at vide, hvorfor vi er her på jorden. Jeg tænkte, at der måtte være noget større end livet, og at der er en mening med alt. Derfor måtte der også være en mening med mit liv, forklarer hun. Da Ameena stoppede med at komme i den kristne ungdomsklub, begyndte balladen at eskalere.

– Jeg frygtede ikke noget og skulle ikke stå til regnskab for nogen, og så begyndte jeg at lave lort. Jeg havde lange fingre, når jeg var nede i forretningerne. Jeg var ekstrem bitter og aggressiv. Jeg tror bare, jeg var ked af det og ikke havde nogen måde at få det ud på. Jeg var meget destruktiv, og straffede mig selv, fortæller hun videre.

Michelle Reyes

DU SKAL KRAFTEDEME ALDRIG BLIVE MUSLIM

Som 18-årig får Ameena en muslimsk kæreste med pakistanske rødder. Hun havde aldrig troet, at hun skulle blive kærester med en muslim, men han var anderledes end det billede af muslimer hun hidtil havde.

– Jeg havde aldrig talt meget med muslimer og har altid syntes, at de havde mange regler. Men så opdagede jeg, at man sagtens kunne snakke med dem, og sige inshallah (om Gud vil) lad os mødes i næste uge, eller salaam alaikum (Fred være med jer) Hvis jeg som kristen sagde Gud bevares, så ville folk undre sig, men det er jo helt normalt at sige subhanallah (siges ofte, når man ser noget meget smukt og takker Allah for at se det smukke) i den islamiske verden. Jeg følte mig meget hjemme, for man kunne tro på Gud og samtidig vise det, siger hun og fortsætter.

– Min kæreste ville absolut ikke have, at jeg blev muslim, men jeg var blevet interesseret i islam, efter at hans fætter havde fortalt mig mere om religionen. Da jeg fortalte ham, at jeg måske ville blive muslim, og måske have tørklæde på, blev han stiktosset og sagde : “Du skal kraftedeme aldrig blive muslim, jeg skal ikke have en pige med tørklæde”. Der tænkte jeg, at han ikke var manden for mig, og jeg prøvede at komme af med ham.

TØRKLÆDET OG TROSBEKENDELSEN

Første gang Ameena dukker op på arbejde iført tørklæde, får folk store øjne og kan ikke tro, hvad de ser.

– Jeg følte mig ærbar og følte, at jeg gjorde det rigtige. Da jeg kom ud til mine kollegaer, grinede de lidt og spurgte, hvorfor jeg havde tørklæde på hovedet, og om jeg var blevet muslim. Uden at tænke svarede jeg ja, men jeg var jo ikke blevet muslim endnu, smiler Ameena, der har været muslim i over 10 år.

Selvom Ameena havde taget tørklæde på følte hun sig ikke som muslim. Det var som om, der manglede noget.

– Det, jeg manglede var at sige trosbekendelsen. Jeg sad derhjemme og læste et islamisk blad, der hed ” Muslim i Norden”, og faldt over en artikel, der handlede om trosbekendelsen. I bladet stod der, at man ikke er muslim før man har sagt trosbekendelsen. Man skal sige trosbekendelsen på arabisk, og jeg kan huske, at jeg hele dagen øvede mig, så jeg kunne sige det rigtigt, griner Ameena lidt af sig selv.

Hendes brors eks-kæreste fik hende i kontakt med en ung kvinde, der lærte Ameena at bede. Der gik ikke lang tid, før hun selv kunne finde ud af at bede og forstå de bønner, hun fremsagde på arabisk. I de fire år hun havde tørklæde på, dykkede hun endnu mere ned i islam og begyndte endda at undervise piger i religionen.

TOG TØRKLÆDE AF

At iføre sig et synligt religiøst symbol som tørklædet herhjemme er ikke altid nemt, og i Ameenas tilfælde har det medført diskrimination.

– I starten var jeg meget overbærende. Hvis folk svinede mig til, så smilte jeg bare tilbage og sagde god dag. Men jeg mærkede diskriminationen endnu mere, da jeg havde tørklæde på. Jeg blev mere aggressiv over for de mennesker, der svinede mig til, forklarer hun.

– Engang stod jeg i kø i en butik, da en gammel dame gav mig en ordentlig mavepuster. Der var også en mand, der svingede en pose efter mig og sagde, at jeg skulle skride hjem til mig eget land.

Mens Ameena fortæller om andre episoder kigger hun ud af vinduet, trækker på skuldrene og siger.

– Det kan godt være, at det bare er mig, der har været uheldig.

Hun er blevet spyttet på og svinet til, men har hele tiden prøvet at bevare roen. Til sidst blev det dog for meget for den unge konvertit.

– Hvis jeg spyttede igen vidste jeg, at det ville gå ud over andre muslimer. Når man bærer et islamisk symbol, så ser folk dig som en ambassadør for islam, og så er det vigtigt, at du opfører dig ordentligt og taler ordentligt. Derfor besluttede jeg at tage tørklædet af, for så vidste folk ikke, om jeg var muslim eller ej. Jeg ligner heller ikke en muslim, når jeg ikke har tørklæde på, siger hun afslutningsvis.

Selvom Ameena har oplevet frygtelige ting er hun i dag kommet videre og kan sagtens se tilbage og fortælle om de dårlige oplevelser. I stedet for at fokusere på de negative ting i fortiden ser hun fremad og kanaliserer sin energi ud i musik. Under kunstnernavnet Misshell drømmer hun om at leve af musik, og når hun spytter rim eller synger dancehall, handler det altid om at sprede et positivt budskab.

Læs mere om Ameena som rapperen Mishell her

Comments are closed.