10 måder at finde kærligheden på

kærlighed

Ethniqa har fundet ud af, at vi har en del mandlige læsere, og som tak har vi lavet en lille guide til jer. Vi sætter i øjeblikket fokus på kærlighed og vil meget gerne hjælpe jer lidt, så I kan gå det dejlige danske sommervejr i møde med en kvinde under armen. Husk at uanset hvor du kommer fra, eller hvilken baggrund du må have, så er sommeren altid ekstra god, hvis man har sommerfugle i maven.

Af Ayan Mouhoumed

1. Vis, at du er der

Hvis man gerne vil vise en kvinde, at man er der for hende, og at man holder af hende, behøver man faktisk ikke at tømme pengepungen. En lille sms, der viser, at man tænker på hende, kan hurtigt få smilet frem. Endnu bedre er et opkald midt på dagen, bare fordi du har lyst til at høre, hvordan hun har det…awww cute!

2. Få hende til at smelte

Når du alligevel har tænkt dig at sms’e eller ringe til hende, der giver dig sommerfugle i maven, så er der nogle helt bestemte sætninger du skal bruge, så du scorer ekstra point. Sætninger som disse, får os til at smelte indeni: “Jeg savner dig”, “Jeg tænker på dig” eller endnu bedre “Hvornår skal vi ses?”.

3. Mød hendes homegirls

De fleste kvinder har en gruppe kvinder som de anser for familie. Det er dog få mænd, der rent faktisk får lov til at møde veninderne. Hvis du gerne vil speede processen lidt op og komme ind i varmen hurtigt, så kan du kaste denne magiske sætning efter hende: “Hvornår skal jeg møde dine veninder?”. På den måde viser du, at du tænker fremad, og at du gerne vil vide mere om hendes inderkreds.

4. Bliv BFF med hendes veninde

Når du har fortryllet veninderne med din charme og lækre hår, så handler det nu om at at blive BBF’s med én af dem. Kvinder vender og drejer ALT med deres veninder, og hvis du gerne vil være ét skridt foran, så skal du være klar til en masse girltalk med hendes BFF. Hvis veninden kan lide dig og synes, det er hyggeligt at hænge ud med dig, så får du et ekstra stort plus i bogen af dit crush. En kvindes veninder er ofte vejen til din udkårnes hjerte.

5. Undgå ord, der trigger

Du må ikke sige noget negativt, fordi kvinder (over)analyserer ALT. Udover, at vi analyserer alt det, der kommer ud af din mund (inkl. kropssprog), så handler det også om måden, du siger det på, hvornår du siger det, hvorhenne og foran hvem. Vi er ligesom PET; vi ser alt, hører alt og ved alt – nogle gange endda før du selv siger tingene. Så vælg dine ord med omhu, for hvis der er noget du ikke vil se – så er det en sur kvinde!

6. LYT

Nogle gange skal en mand bare lytte til sin kvinde. Of course skal du altid lytte, når hun bitcher over veninderne, bagtaler kollegaerne eller hater på sin mor.  Men nogle gange skal du folde ørerne ekstra meget ud, for du kan sagtens bruge en kvindes rablerier til noget. F.eks. hvis hun siger, at hun elsker kunst og altid har gjort det, så bingo – tag hende til en kunstudstilling på jeres næste date. Du viser, at du har lyttet og gerne vil dele hendes interesser med hende – det er en win-win situation.

7. Mellem linierne

Hvis du gerne vil imponere en kvinde på den der old school måde, så er den bedste og billigste metode et mixtape eller en spilleliste på SoundCloud. Hvis du skal gøre lidt ekstra ud af det, så brænd en CD, så har du noget, du fysisk kan give hende. Med blød r’n’b kan du gøre hendes knæ bløde og smelte hendes hjerte. Men det er vigtigt at du tænker godt og grundigt over de sange, du vælger, for hvis du f.eks. vælger sangen “Too Close” af gruppen Next, der har seksuelle undertoner, så kan hun få opfattelsen af, at du kun vil i bukserne på hende. Hvis du derimod inkluderer sangen “Lost Without You” af Robin Thicke, signalerer du dybe føleser, omsorg og romantik.

8. Mad er sexet!

Kvinder elsker mad lige så højt som jer mænd, og en kvinde, der “kun” spiser salat på en date – er en fucking løgner. Kvinder, der gør sådan noget, løber til den nærmeste McDonald’s, så snart daten er forbi. Hvis du disker op med noget lækker mad, så bliver McDonald’s blot ved tanken. Hvem kan modstå en mand iført forklæde godt i gang med gryderne? Svaret er: INGEN. Det er dødsexet, så du kan godt finde forklædet, kogebøgerne og gryderne frem. Find “Frøken Jensens” kogebog og øv dig, så du bliver en sexet dansk udgave af Jamie Oliver.

9. Er du et æskebæger?

Hvis du ryger, så stop venligst. Kvinder kan bruge flere timer på at kysse deres udkårne, men hvis din mund lugter som et æskebæger, så stopper kysseriet ret hurtigt. Der er ingen, der har lyst til at kysse, hvis din mund decideret stinker af cigaretter. Selvom du forsøger at camouflere stanken med et stykke tyggegummi, så hjælper det ikke nødvendigvis. Derfor: smid smøgerne, fugt læberne med noget lip balm (der har et diskret duft af jordbær), så stopper kysseriet aldrig. Vil du ikke helere kysse en lækker kvinde end nyde en smøg?

10. Klichéen

Det kan godt lyde som en kliché, men der er intet, der er mere sexet end selvtillid. Hvis du er usikker og ikke helt ved, om du skal ringe til “hende den søde fra studiet eller jobbet”, så husk følgende: Sænk dine parader, ret ryggen og grib mobilen. Del noget af dig selv, kig hende i øjnene og find smilet frem. Vi på Ethniqa-redaktionen hepper på dig og håber det lykkes, så du kan tilbringe sommeren med en kvinde, der giver dig sommerfugle i maven.

Comments are closed.